Hvad betyder det at være samlevende?
At være samlevende betyder, at to personer lever sammen i et parforhold uden at være gift. Der findes ikke én samlet lov, der regulerer samlevendes rettigheder og pligter på samme måde som for ægtefæller. I stedet beror de juridiske forhold på en række forskellige regler inden for blandt andet arveret, formueret og lejeret. Det indebærer, at samlevende som udgangspunkt ikke har de samme rettigheder som ægtefæller ved f.eks. dødsfald eller samlivsophør. Derfor er det vigtigt at kende de juridiske rammer og eventuelt indgå aftaler, der regulerer økonomi og ejerskab.
Har samlevende automatisk arveret?
Samlevende har som udgangspunkt ikke automatisk arveret efter hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen. Ved dødsfald fordeles arven efter arvelovens almindelige regler, hvilket som regel indebærer, at afdødes børn arver først. Hvis der ikke er børn, går arven videre til andre slægtninge som forældre eller søskende. Det kan skabe en økonomisk usikker situation for den efterlevende samlever. Ønsker man at sikre hinanden økonomisk ved dødsfald, er det derfor nødvendigt at oprette et testamente, hvor man tydeligt fastlægger, hvordan arven skal fordeles.
Testamente og samleverforhold
Et testamente er det vigtigste juridiske redskab, hvis samlevende ønsker at begunstige hinanden ved dødsfald. Ifølge arveloven har samlevende ikke automatisk arveret efter hinanden, uanset hvor længe man har boet sammen. Uden et testamente kan den længstlevende samlever derfor stå uden ret til både arv og bolig, hvilket kan skabe en økonomisk usikker situation.
Ved at oprette et testamente kan man sikre hinanden økonomisk og skabe klare rammer for fordelingen af formuen. Testamentet kan samtidig tage højde for eventuelle børn og fastlægge, hvordan arven skal fordeles mellem samlever og livsarvinger. På den måde kan man forebygge konflikter og skabe større tryghed for de efterladte.
Regler om fælles bolig
Samlevende ejer som udgangspunkt deres bolig efter de ejerforhold, der fremgår af skødet. Hvis kun den ene samlever står som ejer, har den anden ingen juridisk ret til boligen ved ophør af samlivsforholdet eller dødsfald. Ved fælles ejerskab reguleres forholdet af almindelige formueretlige regler, herunder sameje.
Hvad sker der ved samlivsophør?
Når et samleverforhold ophører, findes der ikke regler om automatisk formuedeling som ved ægtefæller. Der sker derfor ingen deling af et fællesbo, og hver samlever beholder som udgangspunkt sin egen formue. Aktiver, som parterne ejer i fællesskab, skal fordeles efter de faktiske ejerandele, hvilket typisk afhænger af, hvad der er aftalt, eller hvem der har betalt. Hvis der ikke foreligger klare aftaler eller dokumentation, kan der opstå uenighed om ejerskab og økonomiske mellemværender. Sådanne konflikter må i sidste ende afgøres efter almindelige civilretlige regler.
Gæld og hæftelse
Samlevende hæfter som udgangspunkt kun for deres egen gæld, og der opstår ikke automatisk solidarisk hæftelse, blot fordi man bor sammen. Det betyder, at hver part selv er ansvarlig for sine egne økonomiske forpligtelser, herunder lån, kreditkortgæld eller andre aftaler indgået i eget navn. Den ene part hæfter derfor normalt ikke for den andens gæld, selv om man deler bolig eller har fælles udgifter i hverdagen. Undtagelser kan dog opstå, hvis begge parter har underskrevet et fælles lån eller stillet kaution. I sådanne tilfælde kan långiver kræve betaling fra begge, da de begge har påtaget sig en forpligtelse.
Samlevende med fælles børn
Har samlevende fælles børn, påvirker dette ikke de grundlæggende regler om arv mellem parterne. Børnene arver efter arveloven, men den længstlevende samlever er fortsat ikke arving uden testamente. Der kan dog være behov for yderligere planlægning for at sikre både børn og samlever, eksempelvis gennem testamente og livsforsikring.
Skattemæssige forhold for samlevende
Samlevende beskattes som udgangspunkt individuelt. Der gælder særlige regler ved overførsel af gaver mellem samlevende, hvor gaveafgift kan komme på tale, medmindre betingelserne for afgiftsfrihed er opfyldt.
Skattemæssige konsekvenser bør altid inddrages ved større økonomiske dispositioner.
Juridisk rådgivning ved samlivsforhold
Da samlivsforhold ikke er reguleret på samme måde som ægteskab, er der øget behov for juridisk planlægning.
Rådgivning kan f.eks. bidrage til at:
- Afklare rettigheder og pligter mellem samlevende
- Sikre korrekt udarbejdelse af testamenter
- Fastsætte klare aftaler gennem en samejeoverenskomst
- Afklare ejerforhold ved bolig og fælles økonomi
Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm rådgiver løbende om samlivsforhold, herunder:
- Udarbejdelse af testamenter
- Udarbejdelse af samejeoverenskomster
- Afklaring af rettigheder ved samlivsophør
Juridisk bistand kan skabe klarhed og mindske risikoen for konflikter – både under samlivet og hvis forholdet ophører.
