Skade ved DHL-Stafetløb – arbejdsskade eller ej? 

Hvornår er man som ansat dækket af sin arbejdsgivers forsikring, hvis man kommer til skade ved et socialt sportsarrangement som fx DHL-Stafetløb? 

Vestre Landsret har for nylig taget stilling til spørgsmålet, og her afviste man i den konkrete sag, at skadelidte var at anse for hørende under Arbejdsskadesikringsloven, da han kom til skade under deltagelse i DHL-Stafetløbet i Århus. 

Østre Landsret derimod afsagde i juni måned en dom, hvor man anerkendte, at skadelidte var at anse som værende omfattet af Arbejdsskadesikringsloven, da han deltog i DHL-Stafetløbet i København. 

Hvad er så årsagen til, at to – set udefra – ens sager falder så forskelligt ud? 

Ankestyrelsen har via en række principafgørelser fastlagt nogle momenter, som man kan lægge vægt på, når man skal vurdere, om man hører indenfor eller udenfor loven. Momenterne er følgende: 

• foregår arrangementet på arbejdsgivers initiativ? 
• har arbejdsgiver tilskyndet medarbejderen til at deltage? 
• har arbejdsgiver finansieret aktiviteten? 
• står arbejdsgiveren for planlægning, iværksættelse og gennemførelse samt evaluering af aktiviteten? 
• foregår arrangementet i arbejdstiden eller i fritiden? 
• stiller arbejdsgiveren særlige krav til medarbejderne i form af mødepligt eller andet? 
• er det frivilligt at deltage? 
• er der en reklamemæssig værdi for arbejdsgiveren? 
• er arrangementet begrundet i at skabe øget sammenhold og bedre sundhed blandt medarbejderne? 

 

Helt kort kan man koge det ned til følgende: Hvem har den overordnede interesse i, at med-arbejderen deltager i sportsarrangementet, her DHL-Stafetten? Hvis arbejdsgiver har den overordenede interesse, så hælder vi mod en anerkendelse. Hvis den overordnede interesse ligger hos medarbejderen, så hælder vi mod en afvisning. 

I Østre Landsret var omstændighederne den, at der var tale om en ansat soldat i Forsvaret. Et job, hvor man forventedes at holde sig i god form. Det var frivilligt at deltage i det pågældende DHL-Stafetløb, men man opfordrede de ansatte til at deltage i en vist antal løb årligt, hvor DHL-Stafetten ofte var et af dem, man prioriterede. Det blev lagt til grund, at der var blevet opfordret til deltagelse fra ledelsesside. Forsvaret dækkede alle udgifter såsom tilmeldingsgebyr, forplejning, løbstøj m.v., og soldaten var underlagt instruks fra Forsvaret under deltagelsen. Forsvaret var ikke medarrangør af DHL-Stafetten, men det blev lagt til grund, at Forsvaret arrangerede soldatens deltagelse. 

Endvidere bekræftede Forsvaret, at det havde en reklamemæssig værdi for Forsvaret at del-tage i DHL-Stafetløbet, herunder med henblik på rekruttering af unge mennesker til forsvaret. Soldaten blev anset som ”i embedsmedfør” under deltagelsen. 

Østre Landsret lagde således til grund, at den overordnede interesse for deltagelse i DHL-Stafetten var Forsvarets, og dermed blev skaden anset for omfattet af Arbejdsskadesikrings-loven. 

I Vestre Landsretssagen var der tale om en medarbejder ansat i en it-virksomhed. Der var således ikke noget særligt krav om at være ”i form” i virksomheden. Deltagelsen var frivillig, og under halvdelen deltog. Arbejdsgiver støttede arrangementet ved f.eks. at sponsere løbe-tøj, startgebyr og forplejning på løbsaftenen. Og enkelte fra ledelsen deltog også i løbet for at ”vise flaget”. Hovedformålet var dog det sociale aspekt. En medarbejder fra virksomheden stod for det praktiske bl.a. med tilmelding, planlægning af mad m.v., ligesom medarbejderen opfordrede folk til at deltage. Det blev dog lagt til grund, at opfordringen ikke kom fra ledelsesniveau, og medarbejderen var ikke underlagt instruktion fra ledelsen under løbet. Firmaet var i øvrigt ikke medarrangør eller sponsor. 

Landsretten lagde derfor ved sin afgørelse til grund, at initiativet til deltagelse i DHL-Stafetten var medarbejdere i det pågældende firma, og altså ikke ledelsen. 

Landsretten lagde også til grund, at firmaet hverken tilsigtede eller opnåede nogen nævneværdig reklamemæssig værdi ved deltagelse i DHL-Stafetten. Om end en sagkyndig i sagen havde udtalt, at der vil være en reklamemæssig værdi ved at deltage i et arrangement som DHL-Stafetten, så lagde Landsretten til grund, at man i den konkrete sag ikke havde brugt stafetten til at styrke relationer i firmaets interesse. Man fik f.eks. ikke nye kunder, ligesom man ej heller brugte deltagelsen til at rekruttere nye medarbejdere. Det blev herudover lagt til grund, at der ikke blev lavet opslag på de sociale medier i forbindelse med deltagelsen. 

Deltagelsen var således helt overvejende i medarbejderens egen interesse, og derfor blev sagen afvist. 

Konklusionen må således være, at man i hver sag nødvendigvis må foretage en konkret vurdering ud fra alle de momenter, som Ankestyrelsen har opstillet i sine principafgørelser.