En politianmeldelse er en formel henvendelse til politiet om, at en person har begået en strafbar handling. Anmeldelsen kan indgives af enhver, der har viden om en mulig forbrydelse, og udgør det første skridt i mange straffesager. Politiet vurderer på baggrund af anmeldelsen, om der er grundlag for at indlede en efterforskning.
Politianmeldelse er reguleret i retsplejeloven og kan indgives både skriftligt, mundtligt eller digitalt via politi.dk. Anmelderen kan være forurettede selv, et vidne, en pårørende eller en helt udenforstående.
Hvad er en politianmeldelse?
En politianmeldelse er en meddelelse til politiet om en mulig strafbar handling. Anmeldelsen igangsætter politiets vurdering af, om der er grundlag for at iværksætte en efterforskning. En anmeldelse er ikke en sigtelse og indebærer ikke i sig selv, at den anmeldte er skyldig.
Hvem kan indgive en politianmeldelse?
Enhver kan indgive en politianmeldelse. Anmelderen behøver ikke at være offer for forbrydelsen, og der stilles ikke krav om, at den anmeldte allerede er identificeret. Også myndigheder, virksomheder og organisationer kan indgive politianmeldelse på vegne af sig selv eller ansatte.
Hvordan indgives en politianmeldelse?
Politianmeldelse kan indgives på flere måder:
- Online via politi.dk: Anvendes ved mindre alvorlige forhold såsom tyveri, hærværk og indbrud
- Personligt på en politistation: Egnet til alvorlige forhold, herunder vold, trusler og seksualforbrydelser
- Telefonisk på 114: Den almindelige servicelinje, der bruges til ikke-akutte forhold
- Via 112: Anvendes ved akutte og alvorlige situationer
Anmelder bør medbringe eller fremlægge dokumentation, hvis muligt, herunder kvitteringer, billeder, beskeder eller vidneoplysninger.
Hvad sker der efter en politianmeldelse?
Når politiet modtager anmeldelsen, registreres den, og det vurderes, om der er grundlag for efterforskning. Hvis politiet vurderer, at der er rimelig mistanke om en strafbar handling, iværksættes efterforskning, som kan omfatte afhøringer, ransagninger og indhentelse af beviser. Sagen kan ende med påtaleopgivelse, tiltale eller henlæggelse afhængigt af bevisbyrden.
Anmelderen orienteres som udgangspunkt om sagens afgørelse, og forurettede har i visse sager ret til en bistandsadvokat.
Frist for politianmeldelse
Som udgangspunkt kan politianmeldelse indgives på et hvilket som helst tidspunkt efter den strafbare handling. Politiets mulighed for at retsforfølge er dog begrænset af forældelsesfristerne i straffeloven, der varierer afhængigt af forbrydelsens grovhed. Mindre forhold forældes typisk efter 2-5 år, mens alvorlige forbrydelser kan have længere eller ingen forældelse.
Falsk politianmeldelse
At indgive en falsk politianmeldelse er strafbart efter straffeloven. Den, der bevidst angiver en uskyldig person eller giver urigtige oplysninger til politiet med forsæt til at få en uskyldig dømt, kan straffes med bøde eller fængsel. Bestemmelserne skal sikre, at retssystemet ikke misbruges.
Politianmeldelse og sigtelse
En politianmeldelse er ikke det samme som en sigtelse:
- Politianmeldelse: En meddelelse til politiet om en mulig strafbar handling
- Sigtelse: En formel beslutning om, at en konkret person er mistænkt og dermed har retsstilling som sigtet
En anmeldelse fører ikke nødvendigvis til sigtelse. Politiet kan vurdere, at der ikke er grundlag for at gå videre med sagen.
Ofte stillede spørgsmål om politianmeldelse
Kan jeg trække min politianmeldelse tilbage?
Ved forbrydelser undergivet offentlig påtale (de fleste straffesager) kan en anmeldelse ikke trækkes tilbage med automatisk virkning. Politiet kan fortsætte sagen, hvis der er offentlig interesse i retsforfølgning.
Får jeg besked om udfaldet af min anmeldelse?
Ja. Anmeldere og forurettede orienteres som udgangspunkt om sagens videre forløb og endelige afgørelse.
Hvor lang tid går der, før politiet reagerer på en anmeldelse?
Det afhænger af sagens karakter og ressourcer. Akutte forhold behandles straks, mens andre sager kan tage uger eller måneder, inden der iværksættes egentlig efterforskning.
