Erstatningsnævnet

Erstatningsnævnet er en dansk statslig myndighed under Justitsministeriet, der behandler ansøgninger om erstatning til personer, der har lidt fysisk eller psykisk skade som følge af en straffelovsovertrædelse. Nævnet administrerer reglerne i offererstatningsloven og tilkender erstatning i overensstemmelse med dansk rets almindelige principper, herunder erstatningsansvarsloven.

Erstatningsnævnets funktion

Formålet med Erstatningsnævnet er at sikre, at ofre for forbrydelser får den erstatning, de er berettiget til, når skaden er forvoldt ved en handling, der overtræder straffeloven. Nævnet fungerer som en uafhængig instans, der træffer afgørelser baseret på de indsamlede oplysninger i hver enkelt sag.

Sammensætning

Erstatningsnævnet er nedsat af justitsministeren og består af en formand, der skal være landsdommer, samt to andre medlemmer. Det ene medlem udnævnes efter indstilling fra den minister, som Ankestyrelsen hører under, og det andet efter indstilling fra Advokatrådet. Medlemmerne udpeges for en periode på fire år ad gangen.

Ansøgningsproces

For at søge erstatning skal ansøgeren indsende en ansøgning til Erstatningsnævnet. Dette kan gøres digitalt via nævnets selvbetjeningsløsning, hvor det er en fordel at have følgende oplysninger klar:

• MitID
• Journalnummer fra politiet
• Dokumentation for erstatningskrav, såsom kvitteringer for medicin eller behandling
• Oplysninger om eventuelle forsikringer

Hvis ansøgeren er fritaget for digital post eller af andre årsager ikke kan anvende den digitale løsning, kan et ansøgningsskema udskrives fra nævnets hjemmeside eller afhentes hos politiet. Det udfyldte skema afleveres til politiet, som videresender det til Erstatningsnævnet.

Sagsbehandling

Efter modtagelse af ansøgningen indhenter Erstatningsnævnets sekretariat de nødvendige oplysninger og forbereder sagen til afgørelse. I enklere sager kan sekretariatet selv træffe afgørelse, mens mere komplekse sager forelægges nævnet. Afgørelser træffes enten ved skriftlig cirkulation blandt nævnets medlemmer eller på møder, der afholdes cirka en gang om måneden.

Erstatningsformer

Erstatningsnævnet kan tilkende forskellige former for erstatning, herunder:

• Godtgørelse for svie og smerte: Kompensation for midlertidige gener som følge af skaden.
• Godtgørelse for varigt mén: Kompensation for permanente skader, der påvirker livskvaliteten.
• Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste: Dækning af indkomsttab som følge af skaden.
• Erstatning for behandlingsudgifter: Dækning af udgifter til nødvendig behandling, såsom læge, fysioterapi eller medicin.

Erstatningens størrelse fastsættes i overensstemmelse med reglerne i erstatningsansvarsloven.

Vejledning og klage

Ansøgere behøver ikke en advokat for at søge erstatning, da Erstatningsnævnet er forpligtet til at vejlede om sagens behandling og gældende regler. Hvis ansøgeren ønsker rådgivning, kan vedkommende dog kontakte en advokat eller en retshjælp. 

Erstatningsnævnets afgørelser kan ikke klages over til en anden myndighed, men hvis der fremkommer nye oplysninger, kan nævnet genoptage sagen. Alternativt kan ansøgeren anlægge en retssag mod nævnet eller klage til Folketingets Ombudsmand.

Særlige forhold

I tilfælde, hvor ansøgeren er under 18 år eller umyndiggjort, udbetales erstatningen til den, der har forældremyndigheden. I visse tilfælde skal erstatningen indsættes på en særlig konto i en godkendt forvaltningsafdeling i banken.

Erstatningsnævnet spiller en central rolle i at sikre, at ofre for forbrydelser i Danmark får den erstatning, de har ret til, og fungerer som en vigtig del af retssystemets støtte til disse individer.