Boligkøbere skal skrotte/skifte gamle brændeovne fra 1. august 2021
OPDATERET: Ejerskifteordningen, hvorefter brændeovne produceret før 2003 skulle skrottes eller udskiftes efter 1. april 2021, er udskudt til at træde i kraft fra den 1. august 2021. Dette oplyser Miljøstyrelsen. Det betyder, at skæringsdagen for, hvornår reglerne er gældende ved køb af en ejendom med en gammel brændeovn først er den 1. august 2021.
Folketinget har i 2020 vedtaget en ny lov, som får betydning for mange boligkøbere i fremtiden.
Loven kræver, at hvis du køber en bolig efter den 1. august 2021, og der i boligen er en gammel brændeovn produceret før 2003, så skal den fjernes eller udskiftes til en ny brændeovn.
Det er alment kendt, at brændeovne står for en stor del af vores forurening, med skadelige partikler, der kan medføre både hjertekarsygdomme og luftvejslidelser. Den nye lov er et tiltag i kampen mod luftforurening, som hvert år medfører, at tusindvis af danskere dør for tidligt.
Det antages, at der findes ca. 230.000 brændeovne i danske hjem, som er produceret før 2003. Siden 2005 er der sket en markant teknologisk udvikling. En moderne brændeovn udleder i dag 70 % færre partikler, end en moderne brændeovn gjorde i 2005. Det vil derfor have stor miljømæssig betydning at få de ældste brændeovne taget ud af brug.
Er du blot ejer af et hus med en gammel brændeovn, skal du dog ikke foretage dig noget. Den nye lov har kun betydning for dig, der efter april 2021 køber en bolig, med en brændeovn fra før 2003. Det er i udgangspunktet køber der skal bære udgiften til brændeovnens udskiftning.
Har du spørgsmål i forbindelse med køb af en ny bolig eller mangler du en boligadvokat er du altid velkommen til at kontakte vores dygtige boligteam: Advokat Morten Riber Nielsen, tlf. 22 10 17 67 eller advokatfuldmægtig Rasmus Møller Nielsen, tlf. 22 10 17 66 og så vil vi med glæde hjælpe dig.
Sorry, the comment form is closed at this time.