Samfundstjeneste er et af de mest anvendte alternativer til ubetinget fængsel i dansk strafferet. I stedet for at afsone i fængsel udfører den dømte ulønnet arbejde til gavn for samfundet inden for en fastsat periode.
I dette indlæg gennemgår vi reglerne for samfundstjeneste, hvornår det kan komme på tale, og hvilke konsekvenser det har, hvis vilkårene ikke overholdes.
Hvad er samfundstjeneste?
Samfundstjeneste er en strafferetlig sanktion, hvor den dømte i stedet for fængselsstraf skal udføre ulønnet arbejde i sin fritid. Det idømmes som vilkår i en betinget dom og fungerer som et alternativ til ubetinget fængsel.
Ordningen er reguleret i straffelovens kapitel 8. Det betyder konkret:
- Arbejdet er ulønnet og skal udføres i fritiden
- Det foregår i en privat virksomhed, en offentlig institution eller en organisation med almennyttigt formål
- Det er Danmarks Fængsler (tidligere Kriminalforsorgen), der anviser arbejdsstedet og fører tilsyn
Samfundstjeneste er ikke en mildere version af fængsel, men en selvstændig sanktion, der forudsætter, at den dømte aktivt opfylder vilkårene gennem hele perioden.
Hvor mange timer kan man få?
Antallet af timer fastsættes af domstolen og afhænger af straffens længde og sagens karakter.
- Minimum: 30 timer
- Maksimum: 300 timer
Timerne skal afvikles inden for en længstetid, som retten fastsætter i dommen, typisk mellem 4 måneder og 2 år afhængigt af antallet af timer. Prøvetiden fastsættes til højst 2 år.
Som tommelfingerregel gælder, at samfundstjeneste anvendes i sager, hvor straffen ellers ville være mellem 3 og 12 måneders fængsel. Der findes en vejledende omregningstabel mellem fængselsstraffens længde og antallet af samfundstjenestetimer, men retten kan fravige den efter en konkret vurdering.
Hvornår bruges samfundstjeneste?
Samfundstjeneste anvendes typisk i sager, hvor en ubetinget fængselsstraf ellers ville være udgangspunktet, men hvor en betinget dom alene ikke vurderes tilstrækkelig.
I praksis bruges samfundstjeneste især i sager om:
- Berigelseskriminalitet (fx tyveri og bedrageri)
- Spirituskørsel og andre færdselslovsovertrædelser
- Visse former for vold, dog med betydelige begrænsninger
- Narkotikaovertrædelser i mindre alvorlige sager
For sager om vold efter straffelovens §§ 244 og 245 er adgangen til samfundstjeneste begrænset. Det gælder blandt andet, hvis gerningsmanden tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, hvis volden er begået mod et særligt værgeløst offer, eller hvis offeret er blevet påført ikke ubetydelige skader.
I sager om seksualforbrydelser anvendes samfundstjeneste sjældent.
Hvem kan idømmes samfundstjeneste?
Det er en forudsætning, at den tiltalte findes egnet til at udføre samfundstjeneste. Egnetheden vurderes som udgangspunkt af Danmarks Fængsler gennem en personundersøgelse, der gennemføres før dommen afsiges.
Danmarks Fængsler vurderer blandt andet:
- Om den pågældende kan møde stabilt og udføre arbejdet
- Om der er misbrugsproblemer eller psykiske forhold, der gør samfundstjeneste uegnet
- Om de personlige og sociale forhold i øvrigt taler for sanktionen
Personer med aktivt misbrug eller alvorlige psykiske udfordringer vurderes ofte uegnede. For disse vil valget typisk stå mellem en betinget dom med behandlingsvilkår eller en ubetinget fængselsstraf.
Den tiltalte skal desuden være indforstået med at udføre samfundstjeneste. Det er ikke en sanktion, der kan pålægges mod den dømtes vilje.
Hvad sker der, hvis vilkårene ikke overholdes?
Hvis den dømte ikke gennemfører samfundstjenesten eller overtræder andre vilkår i den betingede dom, kan sagen indbringes for retten på ny.
Retten kan herefter:
- Idømme ubetinget fængselsstraf for den oprindelige lovovertrædelse
- Opretholde den betingede dom, eventuelt med forlængelse af længstetiden eller prøvetiden
Vurderer retten, at vilkåret skal opretholdes, kan der knyttes nye eller skærpede betingelser til dommen. Vurderer retten derimod, at vilkåret er brudt så væsentligt, at samfundstjenesten ikke kan fortsætte, kan den oprindelige fængselsstraf udløses.
Ny kriminalitet i prøvetiden kan også føre til, at samfundstjenesten bortfalder, og at der i stedet fastsættes en samlet ubetinget straf for både den gamle og den nye sag.
Samfundstjeneste og straffeattesten
En betinget dom med vilkår om samfundstjeneste registreres på straffeattesten.
- Privat straffeattest: Betingede domme slettes som udgangspunkt 3 år efter afgørelsesdatoen
- Offentlig straffeattest: Betingede domme slettes 10 år efter afgørelsesdatoen (bruges fx ved ansættelse i offentlige stillinger)
At samfundstjeneste fremgår af straffeattesten betyder, at det kan have betydning for blandt andet jobsøgning, opholdstilladelse og udlandsrejser i en periode efter dommen.
Forskellen på samfundstjeneste og betinget dom
Det er vigtigt at skelne mellem en almindelig betinget dom og en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste:
- Betinget dom: Fængselsstraffen udsættes på vilkår af, at den dømte ikke begår ny kriminalitet i prøvetiden. Der kræves som udgangspunkt ingen aktiv handling fra den dømte.
- Betinget dom med samfundstjeneste: Fængselsstraffen udsættes på vilkår af både straffrihed i prøvetiden og udførelse af et fastsat antal timers ulønnet arbejde.
Samfundstjeneste anvendes typisk, hvor en almindelig betinget dom ikke vurderes tilstrækkelig som reaktion på lovovertrædelsen, men hvor ubetinget fængsel anses som unødvendigt.
Bør man have en advokat i en sag om samfundstjeneste?
Spørgsmålet om samfundstjeneste opstår typisk under en straffesag, hvor der allerede er rejst tiltale. Forsvareren spiller en central rolle i at vurdere sagens muligheder og argumentere for, at samfundstjeneste kan komme på tale.
I straffesager kan en advokat blandt andet:
- Vurdere, om sagen er egnet til samfundstjeneste
- Argumentere for, at en personundersøgelse iværksættes
- Bistå klienten under personundersøgelsen og afhøringer
- Føre sagen i retten med fokus på sanktionsvalget
- Rådgive om konsekvenserne ved at acceptere vilkårene
Sanktionsvalget i en straffesag er ofte mindst lige så vigtigt som spørgsmålet om skyld. En tidlig juridisk vurdering kan have betydning for, hvilken sanktion sagen ender med.
Ofte stillede spørgsmål
Får man løn under samfundstjeneste?
Nej. Samfundstjeneste er ulønnet arbejde, og det skal som udgangspunkt udføres i fritiden ved siden af almindeligt arbejde eller uddannelse.
Kan man selv vælge, hvor man udfører samfundstjeneste?
Nej. Det er Danmarks Fængsler, der anviser arbejdsstedet. Der tages dog hensyn til praktiske forhold som bopæl og arbejdstid.
Kommer samfundstjeneste på straffeattesten?
Ja. Den betingede dom med vilkår om samfundstjeneste fremgår af straffeattesten. På den private straffeattest slettes betingede domme som udgangspunkt 3 år efter afgørelsesdatoen og på offentlige straffeattester efter 10 år.
Hvad sker der, hvis man ikke kan møde op på grund af sygdom?
Lovligt forfald, fx dokumenteret sygdom, accepteres normalt, men Danske Fængsler skal underrettes. Gentagne udeblivelser uden lovlig grund kan føre til, at sagen indbringes for retten igen.
Kan samfundstjeneste kombineres med ubetinget fængsel?
Ja. I visse sager kan retten idømme en kombination af ubetinget fængselsstraf og betinget dom med samfundstjeneste. Den ubetingede del kan dog højst udgøre 3 måneder eller en tredjedel af den samlede straf.
Har du brug for juridisk rådgivning?
Hvis du er sigtet eller tiltalt i en straffesag, hvor samfundstjeneste kan komme på tale, kan det være afgørende at få juridisk bistand tidligt i forløbet. Sanktionsvalget afhænger af en konkret vurdering af både sagens karakter og dine personlige forhold, og forsvarerens arbejde kan have direkte betydning for udfaldet.
Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm rådgiver i strafferetlige sager og kan bistå gennem hele processen fra sigtelse til endelig dom.
