Amani Sommer arbejder primært med strafferet og har desuden erfaring inden for skatte- og afgiftsstrafferet samt udlændingeret. Amani har tidligere arbejdet som politibetjent, på et forsvarsadvokatkontor og i Skattestyrelsens straffesagsenhed. På forsvarsadvokatkontoret beskæftigede hun sig navnlig med straffesager, mens hun i Skattestyrelsen behandlede straffesager vedrørende skat og moms. Amani har dermed arbejdet med straffesager fra flere sider af retssystemet, alt fra politiets efterforskning og myndighedernes sagsbehandling til forsvarerens rådgivning og varetagelse af klientens interesser. Hun har på den baggrund en solid forståelse for politiets efterforskningsmetoder, sagens bevismæssige opbygning og de overvejelser, der indgår i myndighedernes vurdering af en straffesag. Denne indsigt gør hende i stand til at identificere eventuelle mangler i efterforskningen og arbejde målrettet for, at relevante efterforskningsskridt og oplysninger, som kan tale til klientens frifindelse, bliver belyst. Det giver hende en indgående forståelse for, hvordan straffesager opbygges, vurderes og føres. Amani arbejder grundigt og strategisk med fokus på sagens beviser, myndighedernes vurdering og klientens samlede situation. Inden for udlændingeretten bistår Amani privatpersoner og familier i sager om blandt andet opholdstilladelse, familiesammenføring, permanent ophold og visum.
We never send you spam, we give you a great chance. You can unsubscribe anytime