Isolation er en særlig form for varetægtsfængsling, hvor en sigtet under en igangværende straffesag holdes adskilt fra andre indsatte for at forhindre påvirkning af efterforskningen. Isolation indebærer som udgangspunkt, at den sigtede ikke kan kommunikere med medindsatte og er underlagt restriktioner i kontakten til omverdenen. Foranstaltningen er et af de mest indgribende efterforskningsskridt i dansk strafferet og må kun anvendes, når mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige.
Isolation er reguleret i retsplejelovens regler om varetægtsfængsling og kræver særskilt retskendelse. Brugen af isolation er begrænset af klare tidsfrister og må alene anvendes, når hensynet til efterforskningen konkret begrunder det.
Hvad er isolation?
Isolation under varetægtsfængsling indebærer, at den sigtede placeres i en celle uden adgang til fællesskab med andre indsatte og uden almindelig adgang til besøg, breve og medieadgang. Formålet er at forhindre, at den sigtede påvirker eller koordinerer med andre involverede i sagen, ødelægger beviser eller pålægger vidner. Isolation er ikke en straf, men et efterforskningsmæssigt værktøj.
Betingelser for isolation
Retten kan kun beslutte isolation, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Den sigtede er allerede varetægtsfængslet
- Der foreligger en konkret risiko for, at sigtede vil hindre efterforskningen
- Mindre indgribende foranstaltninger (fx brev- og besøgskontrol) vurderes utilstrækkelige
- Sigtelsen vedrører et forhold af en vis grovhed
Beslutningen træffes ved retskendelse efter anklagemyndighedens begæring og kan løbende prøves af retten.
Tidsfrister for isolation
Isolation må som udgangspunkt ikke anvendes uafbrudt i mere end:
- 2 uger, hvis sigtelsen ikke kan medføre fængsel i 4 år
- 4 uger, hvis sigtelsen kan medføre fængsel mellem 4 og 6 år
- 8 uger, hvis sigtelsen kan medføre fængsel i 6 år eller derover
Fristerne kan undtagelsesvist forlænges af retten, hvis særlige hensyn taler herfor. For sigtede under 18 år gælder strengere grænser.
Sigtedes rettigheder under isolation
Selv under isolation bevares centrale rettigheder. Den sigtede har:
- Ret til kontakt med sin forsvarer
- Ret til lægehjælp og psykologisk bistand
- Ret til beskyttede besøg af nære familiemedlemmer (kan dog begrænses ved retskendelse)
- Ret til at få isolationen prøvet løbende ved retten
- Ret til kontakt med præst, tolk og myndigheder
Forsvareren kan altid besøge den sigtede uden overvågning, og denne kommunikation er beskyttet af tavshedspligt.
Kritik af isolation
Brugen af isolation har gennem en årrække været kritiseret af både Den Europæiske Menneskerettighedskonventions kontrolorganer og danske retsinstanser. Kritikken vedrører særligt risikoen for psykiske skader, herunder angst, depression og koncentrationsbesvær. Lovgivningen er løbende blevet skærpet, og Danmark har siden 2008 reduceret den gennemsnitlige varighed og hyppighed af isolation væsentligt.
Isolation vs. varetægtsfængsling
Isolation og almindelig varetægtsfængsling adskiller sig på flere punkter:
- Varetægtsfængsling: Frihedsberøvelse uden adgang for sigtede til at færdes frit, men typisk med mulighed for fællesskab med andre indsatte og adgang til besøg
- Isolation: Skærpet form for varetægtsfængsling med fuldstændig eller delvis adskillelse fra andre indsatte og betydelige restriktioner på kontakt til omverdenen
Isolation kræver derfor en selvstændig retskendelse og skal være proportionel med efterforskningens behov.
Ofte stillede spørgsmål om isolation
Hvor længe må man være i isolation?
Maksimalvarigheden afhænger af sigtelsens grovhed: typisk 2-8 uger uden forlængelse. Fristerne kan kun overskrides i særlige tilfælde og altid efter retskendelse.
Kan man få besøg under isolation?
Som udgangspunkt er besøg, breve og telefonkontakt begrænset eller udelukket under isolation. Forsvareren kan dog altid besøge den sigtede, og besøg af nære pårørende kan i visse tilfælde tillades med overvågning.
Er isolation det samme som strafcelle?
Nej. Isolation under varetægtsfængsling er et efterforskningsskridt rettet mod uafgjorte sager, mens en strafcelle anvendes som disciplinær foranstaltning over for indsatte, der har overtrådt anstaltens regler under afsoning.
