En afhøring er en formel samtale, hvor politiet eller en domstol indhenter forklaringer fra personer, der har viden om en strafbar handling. Afhøringer udgør et centralt element i strafferetlig efterforskning og bevisførelse og kan omfatte både sigtede, vidner og forurettede.
Afhøringer er reguleret i retsplejeloven og skal foregå under iagttagelse af de processuelle rettigheder, der tilkommer den afhørte person, herunder ret til forsvarer og beskyttelse mod selvinkriminering.
Hvad er en afhøring?
En afhøring er en formel udspørgning, hvor en myndighed indhenter en forklaring fra en person som led i en straffesag. Afhøringen kan finde sted under efterforskningen hos politiet eller under en retssag i form af parts- eller vidneforklaring.
Typer af afhøring
Der findes flere typer afhøring afhængigt af den afhørtes rolle og afhøringens formål:
- Sigtet afhøring: Afhøring af en person, der er sigtet for en strafbar handling
- Mistænktafhøring: Afhøring af en person, der endnu ikke er formelt sigtet, men hvor mistanken er konkret
- Vidneafhøring: Afhøring af en person med viden om sagen, der ikke selv er part
- Forurettedeafhøring: Afhøring af offeret for den anmeldte handling
Den sigtede har en række særlige rettigheder, der ikke gælder for vidner.
Sigtedes rettigheder under afhøring
En sigtet har under afhøring centrale rettigheder, herunder:
- Ret til ikke at udtale sig (tavshedsret)
- Ret til at have en forsvarer til stede
- Ret til at blive informeret om sigtelsen og dens grundlag
- Beskyttelse mod selvinkriminering
Disse rettigheder skal sikre en fair straffeproces og er forankret i retsplejeloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 6.
Forløb af en afhøring
En afhøring indledes som udgangspunkt med, at politiet oplyser den afhørte om dennes status og rettigheder. Herefter stiller den afhørende myndighed spørgsmål, og forklaringen registreres skriftligt eller på lyd-/videooptagelse. Den afhørte har mulighed for at gennemlæse og rette protokollen, inden den underskrives.
Afhøringer skal foregå under sagligt forsvarlige rammer, og myndighederne må ikke anvende ulovlige pressionsmidler. Brud på afhøringsreglerne kan medføre, at forklaringen ikke kan anvendes som bevis.
Vidneafhøring i retten
Under en hovedforhandling afhøres vidner af både anklager, forsvarer og retten. Vidner har som udgangspunkt vidnepligt og skal afgive en sandfærdig forklaring. Falsk vidneforklaring (mened) er strafbart og kan medføre fængselsstraf.
Visse persongrupper har vidnefritagelse, herunder den sigtedes nære familiemedlemmer og personer omfattet af særlig tavshedspligt såsom advokater og læger.
Bevisførelse på grundlag af afhøring
Den forklaring, der afgives under afhøring, danner grundlag for bevisførelsen i straffesagen. I dansk strafferet gælder bevisumiddelbarhedsprincippet, hvorefter beviset som udgangspunkt skal fremlægges direkte i retten. Politiafhøringer kan derfor ikke uden videre erstatte en mundtlig forklaring i retten, men kan indgå som dokumentation, hvis vidnet ikke kan forklare sig.
Ofte stillede spørgsmål om afhøring
Skal jeg udtale mig under en afhøring?
Som sigtet har du ret til at tie. Som vidne har du som udgangspunkt vidnepligt, medmindre du tilhører en gruppe med vidnefritagelse.
Kan jeg have en advokat med til afhøring?
Som sigtet har du ret til en forsvarer. Som vidne kan du i visse tilfælde have en bistandsadvokat med, særligt hvis du er forurettet i en alvorlig sag.
Hvad sker der, hvis jeg lyver under afhøring?
Falsk forklaring afgivet for retten kan straffes som mened. Som sigtet har du ret til at tie, men ikke ret til at give forsætligt urigtige oplysninger uden risiko for strafbart efterspil.
