Børnebidrag er en økonomisk forpligtelse, der skal sikre barnets forsørgelse, når forældrene ikke bor sammen. Bidraget fastsættes ved aftale mellem forældrene eller af Familieretshuset og skal give barnet en passende levestandard ud fra alder, behov og forældrenes økonomi. Ved fastsættelsen tages der udgangspunkt i Udbetaling Danmarks vejledende satser.
Myndighedernes rolle og lovgrundlaget bag børnebidrag
Børnebidrag er reguleret af lov om børns forsørgelse. Familieretshuset har kompetence til at fastsætte, ændre eller registrere bidragsaftaler, og sager om børnebidrag kan – hvis nødvendigt – indbringes for familieretten. For opkrævning og inddrivelse af underholdsbidrag gælder særlige regler, og myndighederne kan indhente økonomiske oplysninger fra relevante registre.
Hvem kan kræve og hvem kan være bidragspligtig?
Den forælder, der forsørger barnet mest, kan kræve børnebidrag fra den anden forælder – som regel den, barnet ikke bor hos. Kan parterne ikke blive enige, fastsætter Familieretshuset bidraget efter økonomi og behov. Bidragspligten ophører ved 18 år, men kan forlænges til 24 år under uddannelse.
Fastlæggelse og beregning
Normalbidraget fastsætter det lovbestemte minimumsniveau for børnebidrag og bliver reguleret årligt i takt med pris- og lønudviklingen. Hvis den bidragspligtige har en højere indkomst, kan bidraget forhøjes i forhold til normalbidraget ud fra de fastsatte indkomstgrænser. Ved uenighed om fastsættelsen træffer Familieretshuset afgørelse. I vurderingen kan der tages hensyn til forældrenes økonomiske forhold, barnets behov og eventuelle særlige udgifter.
Sådan håndteres aftaler og ændringer i børnebidrag
Forældre kan indgå aftale om børnebidrag og indsende den til Familieretshuset til registrering. Ved ændrede forhold, fx ændret indkomst eller samværsordning, kan der ansøges om ændring af bidraget, som normalt får virkning fremadrettet. Hvis enighed ikke opnås, træffer Familieretshuset afgørelse, der kan indbringes for familieretten. Der kan opkræves gebyr for sagsbehandlingen.
Sådan håndteres betaling og tvangsinddrivelse
Børnebidrag skal som udgangspunkt betales månedsvis forud til den bidragsberettigede. Udebliver betalingen, kan beløbet inddrives af det offentlige ved lønindeholdelse, udlæg eller andre tvangsinddrivelsesforanstaltninger i henhold til inddrivelsesloven. I særlige tilfælde kan Udbetaling Danmark udbetale børnebidraget forskudsvis til modtageren og efterfølgende søge beløbet tilbagebetalt fra den bidragspligtige.
Skat og fradrag ved betaling og modtagelse af børnebidrag
Børnebidrag er som udgangspunkt skattefrit for modtageren og indgår derfor ikke i den skattepligtige indkomst. Den bidragspligtige kan i visse tilfælde få fradrag for betalte bidrag, hvis de relevante betingelser er opfyldt. Reglerne afhænger af de konkrete forhold i den enkelte sag.
Særlige bidrag til ekstraordinære udgifter ved børn
Særlige bidrag dækker ekstraordinære udgifter, der ligger ud over det almindelige børnebidrag, fx ved konfirmation, sygdom eller begravelse. Kan forældrene ikke blive enige, træffer Familieretshuset afgørelse ud fra barnets behov og forældrenes økonomiske forhold. Almindelige udgifter som fritidsaktiviteter dækkes normalt ikke.
Børnebidrag i deleordninger og private aftaler
I deleordninger – eksempelvis en 7/7-ordning – fastsættes der som udgangspunkt ikke børnebidrag, idet begge forældre forventes at bidrage ligeligt til barnets forsørgelse. Der kan dog fastsættes børnebidrag, hvis der er væsentlige forskelle i forældrenes økonomiske forhold, eller hvis den ene forælder afholder markant større udgifter til barnets behov. Private aftaler om børnebidrag er gyldige, men kan som udgangspunkt kun ændres eller gøres tvangsfuldbyrdelige gennem Familieretshuset eller domstolene. Alle afgørelser og aftaler vurderes ud fra barnets bedste samt under hensyntagen til forældrenes økonomiske formåen og udgiftens rimelighed.
