En underretning er en meddelelse til kommunen med oplysninger om, at et barn eller en ung under 18 år kan befinde sig i en situation, der bringer barnets sundhed, trivsel eller udvikling i fare. Formålet med en underretning er at sikre, at de sociale myndigheder får mulighed for at vurdere barnets behov for støtte, når de nære omgivelser ikke selv kan afhjælpe situationen. En underretning adskiller sig fra en anmeldelse ved ikke at have fokus på skyld eller straf, men på barnets behov for hjælp og beskyttelse. Efter Barnets Lov §§ 65–66 har visse fagpersoner – eksempelvis lærere, pædagoger, sundhedspersonale og advokater – pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til eller har formodning om, at et barn har behov for særlig støtte.
Underretningspligt og ansvar
Almindelig underretningspligt – efter Barnets Lov § 65 skal enhver, der får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt, overgreb eller andre forhold, der bringer barnet i fare, underrette kommunen. Skærpet underretningspligt for fagpersoner – jf. § 66 skal fagpersoner reagere allerede ved mistanke eller bekymring. Denne pligt kan tilsidesætte tavshedspligt. Ingen faste formkrav – underretning kan ske mundtligt, skriftligt, elektronisk eller anonymt, men skriftlighed anbefales af hensyn til dokumentation. Modtagelse og kvittering – kommunen skal kvittere for modtagelsen inden seks hverdage og orientere fagpersoner om, hvorvidt der iværksættes en undersøgelse. Tidsfrist for vurdering – inden 24 timer skal kommunen vurdere, om barnets situation kræver en akut indsats. Underretning uden samtykke -En underretning kan og skal som udgangspunkt ske uden forældrenes samtykke, da hensynet til barnet går forud for tavshedspligt og samtykkeregler. Ved mistanke om vold, seksuelle overgreb eller alvorlig omsorgssvigt skal forældrene som udgangspunkt ikke orienteres, hvis det kan bringe barnet i fare.
Det bør en underretning altid indeholde
En underretning bør som udgangspunkt indeholde barnets fulde navn, alder og familiens kontaktoplysninger samt oplysninger om underretteren, herunder navn, stilling og relation til barnet. Underretningen skal indeholde en beskrivelse af de observationer og bekymringer, der ligger til grund for underretningen, eventuel dialog med forældrene, iværksatte tiltag samt dato og begrundelse for underretningen. Jo mere præcise og faktuelle oplysninger, desto bedre kan kommunen vurdere barnets situation og behov for støtte efter Barnets Lov. Underretningen bør kun indeholde oplysninger, som er relevante for vurderingen af barnets trivsel, og unødvendige eller uvedkommende personoplysninger bør undlades.
Underretning som første skridt: Når bekymring bliver til handling
En underretning medfører ikke automatisk, at kommunen iværksætter støtte eller foranstaltninger. Den fungerer som et signal om, at der kan være behov for en vurdering, som kommunen efter Barnets Lov § 66 er forpligtet til at foretage. På den baggrund kan kommunen beslutte at gennemføre en børnefaglig undersøgelse efter § 20, eller at revurdere allerede iværksatte indsatser. En underretning er dermed et centralt redskab til at beskytte barnets tarv og sikre, at relevant offentlig støtte iværksættes, når et barns trivsel eller sikkerhed vurderes at være truet.
