...
5 godt tips til at undgå skader på skiferien

5 gode tips – sådan undgår du skader på skiferien

Mange danskere drager hvert år på skiferie. En del pådrager sig desværre skader på skiferien. Skader der måske kunne være undgået med de rette forholdsregler.

Du får her en række tips til, hvad du kan gøre for at undgå skader – både fysiske og økonomiske.

Vi kan hjælpe dig med at få den bedst mulige erstatning for din skade – kontakt en af vores erstatningsadvokater ved at udfylde kontaktformularen her.

Forberedelserne til skiferien starter hjemmefra

Forbered dig på skiferien med træning

Hvis du vil være super godt forberedt til skiferien og mindske din risiko for skader, kan det være en god idé at begynde på skitræningen hjemmefra. At stå på ski er ekstremt belastende for både muskler, led og sener. Det mindsker derfor risikoen for skader på skiferien, hvis du, inden du tager afsted, laver øvelser, der er styrkende for disse.

Har du husket det blå sygesikringskort?

Når du pakker skibriller og lange underbukser i kufferten, er det meget nærliggende lige at tjekke, om du nu også har husket at pakke det blå sygesikringskort, der gælder i Europa.

Det blå sygesikringskort er vigtigt at have med på ferien, da det sikrer dig den samme behandling som borgerne i det land, du rejser i. Det gælder selvfølgelig kun, hvis skiferien foregår i Europa.

Hav styr på din forsikring

Hvis du er så uheldig at komme ud for en ulykke, så kan det blive dyrt, hvis du ikke er dækket af privat rejse- og ulykkesforsikring. Sørg derfor altid for at have styr på forsikringerne, inden du tager afsted på skiferien.

Rejseforsikringen skal dække hjemtransport og lægebehandling i udlandet, mens ulykkesforsikringen dækker, hvis du får varige mén af din skade.

Det er også fornuftigt at have en ansvarsforsikring, da du risikerer at blive ansvarlig for de skader, som en anden pådrager sig ved et sammenstød med dig.

På skiferien

Indstil dine ski korrekt

I forhold til at undgå skader, især i knæene, er det vigtigt, at du, inden du kaster dig ud på pisten, sørger for, at bindingerne på dine ski er indstillet korrekt. De skal passe til din kropsvægt, dit skiløb, dit tyngdepunkt og mange andre ting. Hvis du ikke selv har styr på, hvordan du indstiller bindingerne korrekt, så få hjælp af en skikyndig.

Tag dine forholdsregler for at undgå skader på skiferien

Hvis du vil passe godt på dig selv og undgå skader på skiferien, så husk disse ting:

  • Brug altid hjelm
  • Kør aldrig på ski beruset
  • Sørg for at drikke rigeligt med væske, så du ikke bliver dehydreret
  • Start eventuelt skiferien ud med et par timers skiskole og få styr på teknikken

Selvom du selv kører fornuftigt, måske endda forsigtigt, er der ingen garanti for, at andre ikke kører rundt med hovedet under armen. Du skal derfor altid være opmærksom på dine omgivelser, så du selv kan sørge for at komme af vejen, hvis en anden mister kontrollen over sine ski.

Hvad kan en advokat hjælpe med?

Du er nu godt rustet til en god skiferie – forhåbentlig uden skader. Er uheldet alligevel ude, kan vi hjælpe dig med at få den bedst mulige erstatning for din skade.

Kontakt en af vores erstatningsadvokater på telefon 72 14 11 15 , så vi kan komme i gang med din sag. Følg med på vores Facebookside. Her kommer vi løbende med gode råd  indenfor erstatning.

Læs mere om dine muligheder for erstatning.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.