Skal I giftes? Retsvirkninger ved indgåelse af ægteskab

Står du og din partner og skal giftes inden for den nærmeste fremtid? Så skal I læse med her.

Denne guide giver jer et kort overblik over de juridiske ændringer og problemstillinger, man skal være
opmærksom på i forbindelse med indgåelse af ægteskab.

 

Fra separat økonomi til formuefællesskab 

Ægtefæller indgår som udgangspunkt i et ”formuefællesskab”. 

Formuefællesskabet har en begrænset betydning under ægteskabet, da hver ægtefælle fortsat har ret til at råde over sin egen formue (særråden) og hæfter for sin egen gæld (særhæften). 

Formuefællesskabet får først reel betydning ved én af ægtefællernes død eller i tilfælde af skilsmisse/separation. Her skal ægtefællerne nemlig dele deres samlede formue ligeligt. I praksis gøres dette ved, at ægtefællernes samlede aktiver og passiver lægges sammen, hvor resultatet heraf udgør det, der skal deles – også kaldet delingsformuen. 

 

Ægtepagt – hvorfor og hvordan?

Hvis man ikke ønsker, at reglerne om formuefællesskab og delingsformue skal finde anvendelse på ens ægteskab – eller dele heraf – skal der laves en ægtepagt. 

En ægtepagt er en juridisk bindende aftale mellem ægtefæller, som specifikt regulerer, hvordan parrets formue skal håndteres både under ægteskabet og i tilfælde af dets ophør.  

Dette gøres ved, at der træffes bestemmelse om særeje.

Særeje indebærer, at en formue eller et aktiv/passiv fritages fra deling mellem ægtefællerne. Særeje kan have forskellige former, idet der sondres mellem 

1. Fuldstændigt særeje – hverken deling under skilsmisse/separation eller død
2. Skilsmissesæreje – deling under død men ikke ved skilsmisse/separation
3. Kombinationssæreje – fuldstændigt særeje hvis en bestemt ægtefælle dør først, eller fuldstændigt særeje, som kun vedrører førstafdøde eller længstlevendes skilsmissesæreje 

Derudover kan særeje have forskellige omfang, da man kan begrænse særejet til kun at vedrøre ét bestemt aktiv, en brøkdel af en formue eller et bestemt afgrænset beløb af formuen. 

Hvad der passer bedst til jeres ægteskab afhænger af jeres konkrete ønsker. 

 

Arveretlige ændringer

Udover den formueretlige ændring sker der også ændring i jeres arveforhold efter indgåelse af ægteskab. 

Ægtefæller arver automatisk efter hinanden modsat ugifte samlevende, der kun arver efter hinanden, hvis de har truffet bestemmelse herom via et testamente. 

 

Testamente mellem ægtefæller – altid en god ide 

Det kan dog fortsat være en god ide at lave et testamente som ægtefæller – især hvis der er børn involveret, eller hvis det planlægges, at der skal komme børn til. Børn og ægtefæller arver nemlig hver 50% af en afdød ægtefælles formue.   

Derfor vælger mange ægtefæller at testamentere mest muligt til hinanden for at sikre hinanden på bedst mulig vis. Et typisk eksempel er, at dette gøres, for at den længstlevende ægtefælle kan blive boende i parrets faste ejendom og ikke er tvunget til at sætte det til salg, fordi børnene skal have en stor andel af arven – og dermed en stor andel af parrets samlede formue.   

Ved at testamentere så meget som muligt til hinanden, vil børnene således først reelt arve, når den længstlevende ægtefælle går bort. 

Er der tale om særbørn (dvs. børn, som kun den ene af jer er forælder til), skal der især tages stilling til, hvordan arven skal fordeles både i det tilfælde, hvor den af jer, som er forælder til barnet, dør først, og omvendt hvis vedkommende bliver længstlevende. Her kan der være nogle særhensyn, som der skal tages højde for. 

 

Uskiftet bo 

En anden faktor at være opmærksom på er mulighederne for at sidde i uskiftet bo. Uskiftet bo betyder, at den reelle fordeling af arven efter førstafdøde ægtefælle udskydes til – som udgangspunkt – det tidspunkt, hvor den længstlevende ægtefælle dør. I mellemtiden har den længstlevende ægtefælle råderet over den samlede formue – dvs. det samlede bo.

Uskiftet bo er kun en mulighed, hvis ægtefællerne har delingsformue – eller hvis en del af deres formue er delingsformue.   

Fællesbørn skal ikke give samtykke til uskiftet bo, dette kan således besluttes uden deres indblanding. Særbørn skal dog give samtykke til, at den længstlevende ægtefælle, der ikke er deres forælder, kan sidde i uskiftet bo. 

I mange tilfælde vælger ægtefæller med særbørn derfor at lave et dokument, hvor særbørn på forhånd giver samtykke til uskiftet bo – en såkaldt erklæring om forhåndssamtykke. 

Ønsker I rådgivning i forbindelse med jeres indgåelse af ægteskab? 

Ønsker I yderligere rådgivning og vejledning, i forhold til hvad jeres kommende ægteskab konkret har af påvirkning for jeres situation, er I velkommen til at kontakte kontoret på tlf. 72 14 11 15, hvor en af vores familieretlige advokater vil stå til rådighed for en uforpligtende snak om jeres forhold.