Det kræver i nogle tilfælde visum, hvis man ønsker at opholde sig i Danmark i op til 90 dage.
Muligheden for visum til Danmark afhænger af, i hvilket land man er statsborger. Derudover afhænger det af, om man er omfattet asyllandegruppen, immigrationslandegruppen eller turistlandegruppen.
Udlændingestyrelsen har inddelt lande i grupperne 1-5, og denne inddeling har betydning for, hvordan en ansøgning skal udformes. Her anbefaler vi at få en advokat med på råd, da en advokat kan hjælpe dig med at få udformet ansøgningen på rette vis og sikrer indsendelse af relevant dokumentation.
Nogle lande er fritaget fra besøgsvisum. Læs mere herom på Udlændingestyrelsens hjemmeside.
Du kan se en oversigt over alle vores priser her.
Vi foretager altid en grundig vurdering af mulighederne, før vi igangsætter ansøgningsprocessen. Der skal indbetales et depositum af kr. 6.000, inden vi igangsætter den grundige vurdering. Dette bliver trukket fra slutprisen.
Du skal fremsende din invitation til visumansøgeren og den danske ambassade eller generalkonsulatet i visumansøgerens hjemland. Visumansøgeren skal personligt møde op med ansøgningen og invitationen ved den danske ambassade eller generalkonsulat i sit hjemland. Det koster typisk et gebyr i omegnen af kr. 400-1.000.
Vores advokater vil under processen sørge for indsamling af alle relevante oplysninger og dokumenter og udarbejde et brev til Udlændingestyrelsen, hvor der argumenteres for meddelelse af besøgsvisum. Vi vil ligeledes varetage den videre korrespondance med Udlændingestyrelsen frem til endelig afgørelse.