Vi kan hjælpe dig, hvis du har fået afslag på asyl i Danmark, og din sag nu skal behandles i Flygtningenævnet. Lad en af vores advokater hjælpe dig, da vi har styr på de krav, du skal opfylde.
Du skal have en velbegrundet risiko for at blive forfulgt på grund af din race, religion, nationalitet, politiske anskuelse eller tilhørsforhold til en social gruppe ved at vende tilbage til dit hjemland. Derudover kan du også få asyl, hvis du risikerer dødsstraf, tortur, straf eller umenneskelig behandling. Du skal opholde dig i Danmark, mens din ansøgning bliver behandlet.
Vi har advokater med speciale i udlændingeret, som står klar til at hjælpe dig med din asylsag. Vi har før fået omstødt asylsager, og vi vil gøre, hvad vi kan for også at hjælpe dig.
Gratis advokathjælp
Staten dækker dine omkostninger til advokat. Det koster derfor ingenting at få vores hjælp til asylprocessen.
Derfor skal du vælge en af vores advokater til din asylsag
- Vi er eksperter på området og kender lovgivningen
- Vi har før fået omstødt asylsager
- Vi holder os hele tiden opdateret om udviklingen i de største asyllande
- Vi kender Udlændingestyrelsens arbejdsmetoder indefra
Sådan foregår forløbet vedrørende din sag om asyl hos os
Det er Udlændingestyrelsen, som behandler din asylsag i første omgang. Du vil blive indkaldt til samtaler hos Udlændingestyrelsen i København, hvor du skal fortælle om, hvorfor du søger om asyl. De fleste bliver indkaldt til to samtaler.
Udlændingestyrelsen vil efterprøve, om din historie er sand. Hvis du afgiver forskellige forklaringer om centrale detaljer i din sag, kan det blive vanskeligt at få asyl. Det er derfor vigtigt, at du forbereder dig til samtalerne ved at genopfriske din hukommelse om, hvad du har været udsat for.
Hvis du får afslag på asyl, bliver din sag automatisk påklaget til Flygtningenævnet. Klagen koster ikke noget i gebyr. Får du afslag på asyl og skal din sag i Flygtningenævnet, kan du selv vælge den advokat, der skal føre din sag.
Får du endeligt asylafslag, skal du rejse ud af Danmark umiddelbart herefter.
Kontakt en af vores eksperter i asylsager
Indehaver