Frivillig anbringelse: En løsning på omsorgsudfordringer for barnets trivsel

Frivillig anbringelse refererer til en situation, hvor forældre eller værger vælger at anbringe deres barn uden for hjemmet med henblik på at sikre barnets tarv og trivsel. Anbringelsen kan finde sted hos en plejefamilie, på et opholdssted eller i en døgninstitution.

Til forskel fra tvangsfjernelser, hvor kommunen uden forældrenes samtykke træffer beslutningen om barnets flytning, sker frivillig anbringelse i fuld forståelse og accept fra forældrenes side. Formålet med frivillig anbringelse er at skabe et trygt og stabilt miljø, som fremmer barnets udvikling og trivsel.

Hvorfor frivillig anbringelse?

Hovedmålet med frivillig anbringelse er at give barnet en stabil og sikker opvækst. Dette kan være nødvendigt i situationer, hvor forældre står over for betydelige udfordringer, såsom økonomiske problemer, psykiske lidelser eller andre personlige forhold, der forhindrer dem i at yde tilstrækkelig omsorg.

Med frivillig anbringelse søger forældrene at sikre, at deres barn får de nødvendige ressourcer og støtte, som de i øjeblikket ikke selv kan tilbyde. Valget træffes således i barnets bedste interesse.

Årsager til anbringelse

Der er en række faktorer, der kan føre til beslutningen om frivillig anbringelse. Blandt de mest almindelige årsager er:

• Familiære udfordringer: Forældre kan være midt i eller lige kommet ud af en skilsmisse, vold i hjemmet eller alvorlige konflikter, der gør hjemmemiljøet usikkert for barnet.
• Økonomiske vanskeligheder: Forældre kan mangle ressourcer til at opfylde barnets grundlæggende behov såsom mad, bolig og uddannelse, hvilket gør det nødvendigt at søge alternativ pleje.
• Personlige problemer: Psykiske lidelser, misbrugsproblemer eller alvorlige helbredsproblemer hos forældrene kan hindre dem i at varetage barnets trivsel på tilfredsstillende vis.

Forældrene erkender måske, at de i en periode ikke kan give den nødvendige støtte og omsorg. I sådanne tilfælde kan frivillig anbringelse ses som en omsorgsfuld og forebyggende foranstaltning, der har til formål at skabe de bedste betingelser for barnets opvækst og udvikling.

Frivillig anbringelse er ofte en midlertidig løsning, der reevalueres jævnligt for at sikre, at barnets og familiens behov bliver opfyldt på den bedst mulige måde. Det ultimative mål er at arbejde med de udfordringer, som førte til anbringelsen, og at genforene familien, når forholdene er blevet forbedret.

Procedure og krav ved frivillig anbringelse

Samarbejdet mellem forældre og kommune

Processen for frivillig anbringelse involverer et tæt samarbejde mellem forældrene og kommunen, særligt socialrådgiverne. 

Det første skridt er en række møder, hvor barnets og familiens situation vurderes. Socialrådgiverne indhenter oplysninger om familiens forhold for at danne et overblik over behov og muligheder for støtte.

Forældrene spiller en aktiv rolle i denne proces. De skal være åbne om deres udfordringer og samarbejde med socialrådgiverne for at fastlægge, hvilken type anbringelse der vil være bedst for barnet. Afgørelsen bygger på en helhedsorienteret vurdering, hvor barnets tarv står i centrum.

Handleplanen

Når beslutningen om frivillig anbringelse er truffet, udarbejder socialrådgiverne i samarbejde med forældrene en handleplan. 

Handleplanen er et centralt dokument, hvor målene for anbringelsen udtrykkes klart og tydeligt. Elementer i handleplanen inkluderer barnets uddannelsesmæssige behov, sundhed, emotionel og social udvikling samt specificering af anbringelsesstedet.

Handleplanen omfatter også tidshorisonten for anbringelsen og planer for eventuelle besøg og samvær med forældrene. Handleplanen kan justeres i takt med, at barnets behov ændrer sig over tid.

Samtykke og aldershensyn

En forudsætning for frivillig anbringelse er forældrenes skriftlige samtykke. For børn over en vis alder – sædvanligvis 15 år – kan deres samtykke også være påkrævet. 

Det kræver, at barnet bliver hørt og dets holdninger taget i betragtning, inden endelig beslutning træffes. Eventuelle bekymringer, som barnet måtte have vedrørende anbringelsen, skal imødekommes, og dets rettigheder og interesser sikres gennem hele processen.

Denne procedure sikrer, at anbringelsen sker på en etisk og lovlig måde, og at barnets bedste altid er i fokus. Der lægges stor vægt på barnets ret til at blive hørt, og socialrådgiverne arbejder tæt sammen med både familie og barn for at sikre en passende og tryg overgang til anbringelsesstedet.

Roller, ansvar, rettigheder og støtte

Kommunens rolle

Kommunen spiller en central rolle i en frivillig anbringelse. De har ansvaret for regelmæssigt at føre tilsyn med barnets trivsel og udvikling. Dette indebærer at sikre, at anbringelsesstedet lever op til de lovmæssige krav og standarder. Ved besøg og evalueringer vurderer kommunens socialrådgivere, om barnets behov bliver opfyldt, og om der er behov for justeringer i handleplanen.

Plejefamiliernes og institutionernes ansvar

Plejefamilier og institutioner, som modtager et anbragt barn, påtager sig ansvaret for barnets daglige omsorg. Det inkluderer at give barnet et trygt og stabilt hjemmemiljø, hvor det kan udvikle sig sundt og harmonisk. De skal også sikre, at barnet får passende uddannelse, støtte og sociale muligheder. Plejefamilierne og institutionerne samarbejder løbende med kommunen for at opnå dette og deltage aktivt i barnets handleplan.

Rettigheder og støtte

Både barnet og forældrene har rettigheder, som sikrer dem støtte og rådgivning gennem hele anbringelsesforløbet. Dette omfatter adgang til psykologisk støtte, familievejledning og juridisk rådgivning. Derudover kan der på baggrund af handleplanen indgås samværsaftaler, der sikrer, at barnet fortsat kan opretholde kontakt med sin familie.

Varighed og reevaluering

Frivillig anbringelse er som udgangspunkt en midlertidig foranstaltning. Anbringelsens varighed bliver regelmæssigt reevalueret for at vurdere, om barnet er klar til at vende hjem til sine forældre. 

Reevalueringen fokuserer på, om de udfordringer, der førte til anbringelsen, er blevet løst, og om den nødvendige støtte og omsorg nu kan ydes hjemme. Hvis det vurderes, at barnet kan vende hjem, udarbejdes en plan for en glidende overgang, som sikrer, at hjemgivelsen forløber så gnidningsfrit som muligt.

Ofte stillede spørgsmål om frivillig anbringelse

Hvad er frivillig anbringelse?

Frivillig anbringelse er en situation, hvor forældre eller værger giver samtykke til at anbringe deres barn uden for hjemmet for at sikre barnets trivsel.

Hvornår kan frivillig anbringelse være nødvendig?

Det kan være nødvendigt, når forældre erkender, at de ikke kan give barnet tilstrækkelig omsorg på grund af familiære, økonomiske eller personlige udfordringer.

Hvem træffer beslutningen om frivillig anbringelse?

Beslutningen træffes i samarbejde mellem forældre og kommunen (socialrådgivere), og kræver samtykke fra forældrene og eventuelt barnet.

Hvordan sikres barnets rettigheder under anbringelsen?

Både børn og forældre har ret til støtte og rådgivning, herunder psykologisk støtte og samværsaftaler for at opretholde kontakt med familien.

Er en frivillig anbringelse permanent?

Nej, frivillig anbringelse er normalt midlertidig og revurderes løbende med henblik på at løse de bagvedliggende udfordringer, så barnet kan vende hjem igen.