...
Erstatning ved skade eller sygdom på ferien

Erstatning efter skade eller sygdom på ferien


Her får du tre praktiske råd, som du bør være opmærksom på for at være bedst sikret, hvis du bliver syg, eller kommer til skade på din ferie.

1. Tænk over dit rejsevalg

Det har betydning for din eventuelle erstatning, om du vælger at købe en pakkerejse fra et dansk firma eller selv sammensætter din rejse. Køber du en såkaldt pakkerejse, er du nemlig beskyttet af Pakkerejseloven. Det betyder, at det rejseselskab, hvor du har købt rejsen, er forpligtede til at betale erstatning, hvis du kommer til skade på ferien. Pakkerejseloven medfører, at din rejseudbyder er erstatningsansvarlig for det tab, du måtte lide på rejsen – både tingsskade, personskade og ikke-økonomisk skade.

Rejseselskabets ansvar efter Pakkerejseloven er kun begrænset af tre undtagelser:

  • Den rejsendes egne forhold
  • En uvedkommende tredjemand, og er uforudsigelig eller uundgåelig
  • Uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder

Efter Pakkerejseloven skal selskabet dække et hvert tab. Det vil sige, at såfremt du vælger en pakkerejse, kan du få erstatning for tab af erhvervsevne, tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.
Er din rejse ikke omfattet af Pakkerejseloven, kan du få godtgørelse for varigt mén via din forsikring.

2. Undersøg din rejseforsikring

Der er stor forskel på, hvad de forskellige forsikringsselskaber dækker. Det er derfor vigtigt, at du undersøger, om og hvordan du er dækket inden afrejse. Ved nogle forsikringsselskaber er du dækket via din indboforsikring, mens du ved andre selskaber skal tilkøbe en rejseforsikring.

Vi anbefaler, at du tjekker din forsikringspolice og holder øje med disse poster:

  • Hjemrejsetransport
  • Behandlingsudgifter i destinationslandet
  • Betingelserne for erstatning
  • Mulighederne for erstatningsrejse

 

3. Kontakt en læge

Er du så uheldig at komme til skade eller blive syg på rejsen, uanset hvor og hvordan, er det vigtigt, at du tager kontakt til en læge så hurtigt som muligt. Det kan være vagtlæge, en læge på hotellet, din egen læge eller skadestuen i det land, hvortil du er rejst.

Dette skyldes, at såfremt du skal have erstatning, skal det kunne dokumenteres, at du er kommet til skade eller har været syg på din rejse. Det er derfor vigtigt, at du ikke venter med at søge lægehjælp, til du kommer hjem fra ferien.

Husk, hvis du er kommet til skade, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 72 14 11 15 for en gratis vurdering af din sag. Du kan læse mere om, hvordan vi kan hjælpe med at søge erstatning her.

Rigtig god ferie.

Indlægget er skrevet af Ida Marie Høy Jepsen, sagsbehandler og Tobias Grotkjær Elmstrøm, advokat

2 Comments
  • helle mørck
    Posted at 17:15h, 21 februar

    hej ..hvordan forholder det sig hvis man bliver akut syg og hospitalsindlagt på den næstsidste dag af ferien i udlandet (europa) og er hospitalsindlagt i 7 dage og ens pårørende flyttes til andet hotel efter ferieafslutning. . Hjemtransporten, hospital,hotel til pårørende , div udgifter mv. dækker forsikrigen men hvad med den tabte arbejdsfortjeneste for for både den pårørende og den indlagte der jo har mistet en uges arbejde? kan denne dækkes og i såfald af hvem.

    • Janni Palm Valentin Knudsen
      Posted at 15:04h, 24 februar

      Hej Helle

      Tak for din kommentar.

      Du kan kontakte Tove Juhl Jørgensen, vores erstatningsadvokat, på tove@advokatfirmaet-ge.dk eller på tlf.: 22 10 01 89

      Så kan i snakke om, hvordan hun kan hjælpe dig med dine spørgsmål.