Er det okay at retshjælpsforsikringen afviser dækning?

Er det rimeligt, at ens retshjælpsforsikring betinger dækning af, at sagen først er forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?

De fleste har tegnet en retshjælpsforsikring via deres indboforsikring. De fleste forstår det på den måde, at ”hvis jeg får brug for at køre en retssag, så har jeg en forsikring der dækker.”

De fleste bliver overraskede over, at retshjælpsforsikringen ikke gør det, når man har brug for det.

Et eksempel – og en sag fra det virkelige liv:

En kvinde påkøres i trafikken 13. juni 2019. Og så påkøres hun uheldigvis igen den 12. september 2019. Begge gange er skadevolder ansvarsforsikret i samme selskab – hvilket selvfølgelig er et tilfælde. Begge gange sker påkørslen på motorvej, og der er tale om påkørsler i høj fart.

Før ulykke nr. 1 arbejdede kvinden på fuld tid i et helt ordinært job. Hun fuldtidssygemeldes straks, men når at forsøge at genoptage sit arbejde deltids, lige inden ulykke nr. 2 indtræffer. Herefter fuldtidssygemeldes skadelidte igen, og kommer aldrig siden tilbage på job. Hun ender med en fyring.

Skadelidte pådrager sig akutte skader efter begge ulykker og ender ud med alvorlige varige gener, og ansvars-forsikringsselskabet anerkender da også, at der er varige gener efter begge ulykker og betaler skadelidte mén-godtgørelse herfor. For de fleste må det også være åbenbart, at der ligger et varigt erhvervsevnetab efter ulykkerne. Spørgsmålet er bare, hvor meget efter ulykke 1 og hvor meget efter ulykke 2, og ifølge ansvarsforsikringsselskabet er spørgsmålet også, om der overhovedet er et tab. Man vælger nemlig at afvise med begrundelsen, at skadelidte måske er stresset/psykisk påvirket over en 6 år gammel kræftsygdom, som hun i øvrigt blev helbredt for mange år før ulykkerne.

Begrundelsen for afvisningen er sådan set ikke det vigtige. Det vigtige er, at vi nu i sagen står med en tvist. Forsikringsselskabet afviser at give erstatning for tab af erhvervsevne. Skadelidte har bevisligt et stort tab. Dermed er der en aktuel tvist.

Skadelidte vælger derfor at søge om retshjælpsdækning til anlæggelse af retssag. Og det burde man jo kunne, qua at retshjælpsbetingelserne lyder således:

”Forsikringen dækker dine sagsomkostninger ved visse typer private retstvister. Det vil sige en uenighed af retslig art, der er juridisk rimelig at føre.

Det skal være en konkret og aktuel tvist, der kan afgøres ved domstolene eller ved voldgift. Kan sagen behandles i et godkendt klagenævn eller ved en offentlig myndighed, skal du bruge denne mulighed først.”

Retshjælpsforsikringens svar var følgende:

Retshjælpsbetingelserne bestemmer, at retshjælpsforsikringen ikke dækker omkostninger til tvister, der kan behandles ved et klagenævn. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anses som et klagenævn, og derfor skal sagen først behandles der.

Ankenævnet for Forsikring har i flere kendelser (AK73159, AK73034, AK90562 og AK91710) udtalt, at der ikke foreligger en konkret og aktuel tvist på et tidspunkt, hvor en skadelidt har mulighed for at indhente en udtalelse fra AES vedrørende spørgsmål om årsagssammenhæng og méngrad/erhvervsevnetab.”

Det lyder måske ved første øjekast rimeligt – eller gør det?

For prisen for at indhente en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er i 2023 kr. 23.360,-. Hvor mange skadelidte har råd til det efter at være blevet opsagt fra sit arbejde og endt på offentlig forsørgelse?

I den konkrete sag krævede man endnu værre, at skadelidte selv betalte 2 x gebyr, altså i alt kr. 46.720,- for at indhente en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring både vedr. ulykke 1 og ulykke 2. For folk udenfor branchen må det lyde vanvittigt, men selv indenfor branchen, hvor man med årene måske stirrer sig blind på tal, så er det her også vanvittigt.

Ikke desto mindre var det det, retshjælpsforsikringsselskabet krævede, og ansvarsforsikringsselskabet tilbød endda at sørge for forelæggelsen, hvis skadelidte vel og mærke overførte 46.720,- kr. til dem.

Kompromiset blev, at vi valgte at indhente én vejledende udtalelse, og vi sjussede os frem til, hvilket uheld vi troede, der havde været mest invaliderende for skadelidte. For skadelidte havde ikke mulighed for at betale for 2 udtalelser.

Men det leder mig tilbage til det, jeg indledningsvist skrev;

Er det rimeligt, at ens retshjælpsforsikring betinger dækning af, at sagen først er forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?

Og det skal skyndsomt indføjes her; tidligere (måske 3-4 år tilbage) var det ikke sådan. Dengang betingende man ikke retshjælpsdækning af, at sagen forinden var forelagt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dengang var der i øvrigt heller ikke så skyhøje gebyrer forbundet med en forelæggelse (vi snakker under 10.000 kr.). Og dengang var det i øvrigt også kutymen, at ansvarsforsikringsselskabet betalte for forelæggelsen. I dag afvises det stort set altid.

Så retssikkerheden for de skadelidte har lidt et stort knæk, og det er til stor overraskelse for mange, at situationen er sådan i dag.

Så det her skal betragtes som et opråb. Synes vi virkelig, at det her er rimeligt?

Og jeg er helt med på, at Ankenævnet for Forsikring har afsagt kendelser om, at det er sådan man mener, at retsstillingen bør være. Men jeg mener ikke, det er rimeligt.

Konsekvensen er jo, at kun de skadelidte, som har økonomisk mulighed for at indhente en udtalelse, kan komme videre med en ellers oplagt sag. Alle andre må opgive. Og så er retshjælpsforsikringens bestemmelse om, at man kun kan føre sager, når der er ”en uenighed af retslig art, der er juridisk rimelig at føre” fuldstændig illusorisk. Det handler ikke længere om, om der er en sag eller ej. Nu handler det om, om skadelidte har penge eller ej – og det har de fleste ikke.

Dermed holder vi hånden over forsikringsselskaberne. De kan uden konsekvens og uden reelt at skulle forklare sig afvise de skadelidtes krav. De kan i næste led afvise retshjælpsdækning til at føre en retssag måske mod dem selv med begrundelsen ”der er ikke indhentet en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring”. Og hvis skadelidte ikke økonomisk har mulighed for det og fx vælger at klage over retshjælpens afvisning, så har vi i 3. led Ankenævnet for Forsikring, som giver forsikringsselskaberne medhold i, at de med rette kan afvise dækning af en retssag mod evt. dem selv, fordi der ikke ligger en tvist, så længe Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har udtalt sig.

Så har man så at sige fra alle sider garderet sig mest muligt mod, at vi i Danmark får ført for mange retssager om personskadeerstatningskrav.

Sådan kan man selvfølgelig også komme retternes lange ventelister til livs.