Vi kan hjælpe jer, hvis I skal have udarbejdet en samejeoverenskomst/samejekontrakt. En samejeoverenskomst er en aftale mellem to eller flere personer, der i fællesskab ejer en fast ejendom. Det gælder som oftest for ugifte samlevende, der køber bolig sammen.
En samejeoverenskomst er særlig vigtig, såfremt én af parterne investerer et større beløb i ejendommen end den anden part. Det kan således indskrives i samejeoverenskomsten, at den anden part dermed skylder et beløb til sin samlever, såfremt I ophæver jeres samliv.
Aftalen skal derudover tage højde for mulige konflikter, der kan opstå mellem parterne. Konflikter kan opstå, hvis I går fra hinanden, hvis den ene part ikke længere ønsker at eje sin del af ejendommen, eller I blot er uenige om almindelig vedligehold af boligen.
Tag fat i en af vores advokater med speciale i samejekontrakter, så I er sikret mod fremtidige uoverensstemmelser.
Derfor skal I vælge en af vores advokater
- Vi hjælper jer med at udarbejde et dokument, der tilgodeser alle
- Vi rådgiver jer om alle relevante forhold, når I ejer en bolig sammen
- Vi sørger for at der er klare retningslinjer mellem jer, hvis I på et tidspunkt måtte gå fra hinanden/bliver uenige
- Vi rådgiver jer omkring hvilke forhold I skal være opmærksom på, såfremt I på et senere tidspunkt indgår ægteskab
Sådan foregår forløbet ved samejeoverenskomst hos os
Vi starter med at holde et møde, hvor vi diskuterer indholdet af samejekontrakten. Vi gennemgår relevante dokumenter og vi rådgiver jer om den bedste opsætning af kontrakten.
En samejeoverenskomst bør tage højde for følgende:
- Hvor meget I hver især har indskudt i ejendommen
- Hvad I gør, hvis begge parter ønsker at overtage ejendommen i tilfælde af samlivsophævelse
- Hvad I gør, hvis den ene part ønsker at sælge ejendommen
- Hvad I gør, hvis I ikke kan blive enige om salgsprisen på ejendommen
- Løbende fordeling af udgifter mellem ejerne
- Brugsretten over boligen – gælder især sommerhuse
- Hvem skal betale for de faste udgifter
- Ingen mulighed for at belåne/pantsætte i ejendommen uden fælles samtykke
- Hvilke(n) ejendomsmægler der skal benyttes
Risici uden en samejekontrakt
Har I ikke lavet en samejekontrakt for jeres fælles bolig, gælder de almindelige juridiske regler på området. Det betyder, at I skal være enige om alt og kan det ikke lade sige gøre, må jeres sameje ophøre. Det kan i sidste ende betyde, at boligen skal sælges på frivillig auktion (form for tvangsauktion).
Frivillig auktion er forbundet med store udgifter og ofte økonomisk tab på ejendommen. Altså en situation I helst vil undgå. Derfor er en samejeoverenskomst, der tager højde for alle potentielle konflikter, en god idé for alle, der ønsker at eje en bolig i fællesskab med andre.
Udvidet samlevertestamente
Det er en god idé at være på forkant, hvis du som ugift køber en fast ejendom med din samlever. Udover en samejekontrakt giver det god mening at få udarbejdet et såkaldt udvidet samlevertestamente. På den måde kan din samlever eksempelvis arve boligen ved dødsfald.
Får du ikke udarbejdet et samlevertestamente, risikerer du, at den tilbageblivende samlever ikke kan blive boende ved dødsfald, da arven tilfalder de lovmæssige arvinger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en samejeoverenskomst?
En samejeoverenskomst (også kaldet samejekontrakt eller samejeaftale), er en skriftlig aftale, der angiver regler og vilkår mellem to eller flere parter, der ønsker at erhverve en ejendom i sameje. Oftest anvendes overenskomsten af ugifte samlevende, f.eks. kærestepar, venner eller samlevende, der vil købe en ejendom sammen. Overenskomsten har til formål at sikre klarhed og undgå eventuelle uenigheder, idet den blandt andet tager stiling til ejendommens afvikling og udbudspris, hvis den en eller alle parter ønsker at stoppe samejet.
Hvad er forskellen på samejeoverenskomst og testamente?
Et testamente tager stiling til, hvordan ejendele og værdier skal fordeles ved den ene parts død, hvorimod en samejeoverenskomst omhandler den situation, hvor ejerskabet skal fordeles efter ophør af sameleje i levende live. Henset til dette, er det vigtigt, at supplere samejeoverenskomsten med oprettelse af et testamente.
Hvem har behov for en samejeoverenskomst?
For ægtefæller gælder der et automatisk formuefællesskab i kraft af ægteskabslovgivningen, der sikrer at begge parter er ansvarlige for at dele sine ejendele, hvorfor samejeoverenskomster normaltvist ikke er nødvendigt for disse. Ugifte samlevende, der ønsker at købe en ejendom sammen skal derimod selv aftale vilkårene for samejet efter de almindelige aftaleretlige regler. Uden en udførlig overenskomst, risikerer parterne at opleve konflikter og økonomiske problematikker. Eksempler herpå er, at den ene part vil beholde ejendommen, mens den anden ønsker at stoppe samejet, eller problematikker, der opstår i forbindelse med beløbsmæssig forskel i investering af ejendommen. Ved parternes fortsatte uenighed, kan de risikere at lide et stort økonomisk tab, hvis ejendommen sælges på tvangsauktion.
Hvad er en sommerhus-samejeoverenskomst?
Sommerhuskøb er ikke lovregulerede, hvorfor det specielt ved denne type køb anbefales at udarbejde en samejeoverenskomst, der indeholder de regler og vilkår, der skal gælde for samejet. Således kan man undgå eventuelle uoverenssemmelser og konflikter. Samejeroverenskomsten bør blandt andet angive aftaler vedrørende renholdelse, muligheder for fremlejning, hvad det må benyttes til, m.fl.
Hvorfor tinglyse en samejeoverenskomst?
Det er ikke et gyldighedskrav at tinglyse en samejeoverenskomst, idet den er gyldig efter at være blevet underskrevet af de involverede parter. Det er dog en fordel, hvis man ønsker at offentliggøre aftalen for at beskytte den mod en tredjepart ved at tinglyse den mod betaling af en tinglysningsafgift til staten på 1.850 kr.
Kan jeg selv lave en samejeoverenskomst?
Det er vores stærke anbefaling at tilvælge juridisk hjælp til at lave en samejekontrakt for at sikre, at den er fyldestgørende i forhold til formålet og formuleret på en måde, der er tydelig og juridisk holdbar.