Vi kan hjælpe dig, hvis du har et hus, en lejlighed eller et sommerhus, som skal købes eller sælges internt i din familie, en såkaldt familiehandel. Vi er eksperter på området og har altid fair priser.
Familieoverdragelse sker oftest, hvor forældre sælger hus eller lejlighed til et barn. Det er vigtigt at få udarbejdet en købsaftale, der beskriver vilkårene omkring familiehandlen samt tinglysning af skøde.
Ejendomme kan overdrages til en købesum, der svarer til den offentlige ejendomsværdi +/- 15 procent, når det drejer sig om familiehandler. Da ejendomsvurderingen ofte er lavere end den reelle markedsværdi, er det ofte en gunstig handel. Derfor er familieoverdragelse blevet meget populært. Det er dog vigtigt, at du ikke går ud og får lavet en ny ejendomsvurdering af din bolig, da du så ikke kan bruge 15 procent-reglen.
En anden gevinst ved en handel til dine børn er, at de undgår at skulle betale boafgift af værdien af boligen. En familieoverdragelse kan således ofte kombineres med et såkaldt familiegældsbrev, hvorved skatten kan spares væk.
Derfor skal du vælge en af vores advokater
- Vi kender reglerne, så I opnår den bedste handel for alle parter
- Vi gennemgår købsaftalen med jer og kan også hjælpe med lejekontrakt
- Vi vejleder jer i forhold til skatteordningen, så alt foregår korrekt
- Vi rådgiver om familiegældsbreve, arv og testamente i forbindelse med overdragelsen
Sådan forløber en familiehandel hos os
Overvejer du at sælge din ejendom til et familiemedlem, er det vigtigt at du får en advokat med på råd fra start. Vi rådgiver jer om de forskellige muligheder, og hvordan I skal gribe handlen an. Det er eksempelvis meget vigtigt, at I ikke får lavet en ny ejendomsvurdering af boligen, da den så ikke kan sælges billigere.
Vi udarbejder en købsaftale og gennemgår detaljerne med jer, så alle er enige om vilkårene. Vi sørger ydermere for tinglysning af skødet og kan også hjælpe med at udarbejde en lejekontrakt, hvis det er nødvendigt.
Købesummen skal betales til sælger i forbindelse med overdragelsen. Sker dette ikke, anses overdragelsen som en gave, der skal betales boafgift af.
Forskellige former for familiehandel
Salg af ejendom til dit barn
Ønsker du, at dit barn skal købe din ejendom, skal der udarbejdes en aftale om familieoverdragelse
Overtagelse af hjem ved skilsmisse/dødsfald
Vi kan hjælpe med at lave en familiehandel, hvis du ønsker at overtage en fælles bolig efter skilsmisse eller dødsfald.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er familiehandel?
Ved familiehandel forstås et familiemedlem, der overdrager sin ejendom til en nærtstående familie. Denne type overdragelse gør det muligt at opnå økonomiske besparelser, hvorfor den er særdeles fordelagtig, forudsat at visse ganske særlige forhold gør sig gældende.
Hvad dækker betegnelsen ’familie’ over ifølge SKAT?
Begrebet ’familie’ er anderledes i forhold til den klassiske betegnelse. I skattemæssigt heensende dækker begrebet over børn, stedbørn, børnebørn, forældre samt personer, du har delt adresse med i minimum 2 år.
Tinglysningsrettens definition af familiebegrebet er bredere, idet den yderligere dækker ægtefæller, søskende og andre beslægtede.
15%-reglen (og den nye 20%-regel)
Indtil den 1. juli 2020 har det været muligt at overdrage en ejendom til nærtstående familiemedlemmer til en pris, der er 15% højere eller lavere i forhold til den seneste offentlige ejendomsvurdering.
Efter de nye regler, hæves dette til en 20%-regel, hvis anvendelse betinges af, at den pågældende ejendom har fået en ny endelig offentlig ejendomsvurdering efter det nye system. De nye ejendomsvurderinger er i øjeblikket foreløbige eller under behandling, hvorfor de gamle regler fortsat kan anvendes. Når vurderingerne bliver endelige, vil disse skulle anvendes sammen med 20%-reglen.
Hvordan undgår jeg at betale arveafgift?
I det tilfælde, at det er tiltænkt, at din barn skal arve ejendommen, skal boet betale en afgift af arven til staten, såkaldt boafgift (arveafgift). I disse tilfælde, er det derfor fordelagtigt at overdrage ejendommen til sit barn ved at foretage en familiehandel og således undgå at betale en arveafgift.
Hvordan undgår jeg at betale gaveafgift?
Du kan frit give gaver til et familiemedlem i din nærmeste familie på op til 71.500 kr. årligt (2023-niveau). Beløbet der overstiger det angivne, beskattes som udgangspunkt med 15%.
Hvad er fordelene ved at foretage et familielån?
Udover den klassiske ejendomshandel, hvor du sælger ejendommen til dit barn for en pris der er 15% (eller 20% efter nyere regler) lavere end ejendomsvurderingen, er det muligt at oprette et gældsbrev på anfordringsvilkår, for at låne dit barn penge til køb af ejendommen, såkaldt familielån. Ved sideløbende anvendelse af reglerne for afgiftsfrie gaver, bespares 71.500 kr. årligt (2023-niveau). Såfremt ejendommen alligevel skulle arves, men i stedet familieoverdrages, mens du stadigvæk er i live, undgår man herudover at betale arveafgift.
Hvordan foretager man en familiehandel?
For at foretage en familiehandel, skal der oprettes en købaftale som herefter skal tinglyses mod en tinglysningsafgift på 1.850 kr. plus 1,5% af ejendomsforbeholdets samlede værdi. Hvis boligen skifter ejer, skal der derudover udarbejdes et debitorskifte, og der opfordres i den forbindelse til att overveje at tegne en ejerskifteforsikring.
Enhver familieoverdragelse indeholder et skatteretligt såvel som familie- og arveretligt aspekt, hvorfor vi anbefaler at du søger rådgivning hos en advokat, der hjælper dig med enhver del af handlen og sørger for at du undgår at betale unødvendige afgifter.
Jeg ønsker at købe en ejendom og leje den ud til min familie
Forældrekøb og omvendt forældrekøb, betegner de situationer, hvor familiemedlemmer køber en ejendom og lejer den ud til deres børn eller forældre. Ofte benytter forældre muligheden for forældrekøb for at investere i en ejendom for at fastsætte en lavere husleje til deres børn, mens de er studerende med SU. Man skal dog være opmærksom på, at huslejen ikke må fastsættes lavere end den omkringliggende markedsleje, idet den ellers bliver skattepligtig. Der er ligeledes gode økonomiske fordele for forældre, når de lejer en ejendom af deres børn. Efterløn- og pensionsmodtagere har muligheden for at blive tilbudt en ejendom, der dækker deres behov bedre og i øvrigt blive tilbudt at betale en lavere husleje.