Vi kan hjælpe dig, hvis du har en sag om frivillig anbringelse af dit barn.
Nogle gange vil kommunen forsøge at få dig til at acceptere, at dit barn anbringes udenfor hjemmet, ligesom hvis det blev tvangsfjernet. Selvom der er tale om en frivillig anbringelse, er det stadig en stor og svær beslutning at tage som forælder. Du bør derfor nøje overveje, hvad der er bedst for dit barn.
Du bør ikke acceptere en frivillig anbringelse uden først at have talt med en af vores familiretsadvokater. Det kan have store konsekvenser for sagens videre forløb. Vi gennemgår sagen med dig, så du er helt indforstået med sagens forløb og formålet med anbringelsen. På den baggrund kan du bedre træffe din beslutning.
Det er vigtigt at tænke på, hvad der er bedst for dit barn. I nogle tilfælde kan en anbringelse uden for hjemmet være den bedste løsning. Det kan eksempelvis være, hvis barnet ikke trives, er på vej ud i noget skidt, eller forældrene ikke kan overskue at have barnet hjemme.
Gratis advokathjælp indtil eventuel retssag
Du skal ikke betale for at have din advokat med i sager omkring frivillig anbringelse. Først, hvis sagen skal for Familieretten, kan der komme udgifter for dig.
Hvis det bliver aktuelt, giver vi dig et økonomisk overblik, inden vi går i gang med sagen.
Derfor skal du vælge en af vores familieretsadvokater
- Frivillig anbringelse er en stor beslutning – sørg for at få den bedste rådgivning i forløbet
- Vi forklarer dig sagens forløb og giver dig en bedre forståelse for baggrunden bag kommunens valg
- Hvis ikke du kan acceptere en frivillig anbringelse, og kommunen tvangsfjerner dit barn, er vi klar til at hjælpe med det samme
- Skal sagen i børne- og unge-udvalget, forbereder vi mødet sammen for at sikre det bedste udfald
- Vi gennemgår alle dokumenter, så intet bliver overset
- Vi sikrer, at dine rettigheder bliver overholdt
- Vi vejleder dig om dine klagemuligheder
Sådan foregår forløbet vedrørende frivillig anbringelse hos os
Kommunen skal udarbejde en handleplan, der beskriver baggrunden og formålet med den frivillige anbringelse. Når du som forældremyndighedsindehaver kender handleplanen, er det ofte nemmere at tage stilling til, om du vil give samtykke og samarbejde med kommunen. Herved får du det bedste ud af anbringelsen. Vores advokater hjælper dig med at forstå indholdet af handleplanen og de konsekvenser, den har.
Du kan ikke bare trække din accept tilbage og så forvente, at barnet kommer hjem igen med det samme. Kommunen har flere muligheder for at fastholde barnet i anbringelsen i en periode, også selvom anbringelsen startede med, at du gav samtykke.
I nogle tilfælde er der slet ikke grundlag for at iværksætte en anbringelse af barnet. Derfor kan det være en god idé at få sagen forelagt ved børn- og unge-udvalget i stedet for blot at lade kommunen rådgive dig om, hvad der er bedst for dit barn. Vi rådgiver dig gennem hele forløbet med fokus på, hvad der er bedst for dit barn.