Skal du købe bolig i Århus-området, er det en god idé at benytte en af vores lokale boligadvokater til at sikre dig en god handel. Vi har mange års erfaring som boligadvokat i Århus og har hjulpet mange med at købe deres drømmebolig i Aarhus og omegn. Vores boligadvokater bliver ofte anbefalet af vores tidligere klienter – det er din tryghed for god og ærlig boligrådgivning.
Vores boligadvokater har en fast pris på 7.900 kr. inkl. moms for at rådgive i forbindelse med boligkøb.
Vi gennemgår dokumenter som købsaftale, salgsopstilling, tilstandsrapport og elrapport.
Det er vigtigt, at du med det samme beder ejendomsmægleren skrive et advokatforbehold ind i din købsaftale. Det kan gøres med ordlyden ”Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm kan godkende købsaftalen i dens helhed”. Herefter skal ejendomsmægleren sende alle dokumenter vedrørende boligkøbet til vores boligadvokat på e-mail: info@advokatfirmaet-ge.dk.
Når vi har modtaget dokumenterne, kontakter vi dig og aftaler et møde på kontoret. Inden vores møde gennemgår vi alle papirerne i bolighandlen, så vi er godt forberedt. På mødet gennemgår vores boligadvokat dokumenterne med dig, så vi er sikre på, at du forstår indholdet af dokumenterne.
Når dokumenterne er gennemgået, udarbejder vi en betinget godkendelsesskrivelse til sælger. Den indeholder eventuelle forbehold, der skal afklares. Du modtager en kopi af godkendelsesskrivelsen. Vores boligadvokat står for al kommunikation til ejendomsmægleren, din bank og sælgers advokat.
Vi kontrollerer ydermere det tinglyste skøde, refusionsopgørelsen fra sælger, og om sælger får frigivet købesummen. Udover selve handlen rådgiver dig omkring private forhold i forbindelse med boligkøbet såsom testamente, ægtepagt og samejeoverenskomst.
Søger du uvildig rådgivning inden for finansiering, byggeteknik eller forsikringer i forbindelse med boligkøb, så anbefaler vi, at du tager et kig på vores samarbejdspartner huskøbet.dk. De tilbyder rådgivning inden for disse områder, hvor de har samlet byens skarpeste rådgivere.