Medhold i en klagesag i Familieretten

I en nylig afgørelse har Familieretten fastslået, at en forbigående sindstilstand hos en psykisk sårbar forælder ikke bør påvirke vedkommendes ret til samvær med sit barn negativt. Denne beslutning understreger vigtigheden af at vurdere forældres midlertidige mentale tilstande i lyset af eksterne faktorer og deres indflydelse på samværsretten.

Baggrund for sagen

Vores klient oplevede betydeligt psykisk pres efter, at kommunen af egen drift og uden en afgørelse havde placeret hendes tre måneder gamle spædbarn hos barnets far, hvilket resulterede i en brat afbrydelse af kontakten mellem mor og barn. Denne uventede adskillelse påvirkede klientens mentale tilstand negativt. Familieretshuset besluttede i første omgang ikke at fastsætte et midlertidigt samvær, til trods for barnets unge alder. Denne beslutning blev påklaget, og Familieretten ændrede senere afgørelsen ved at anerkende, at klientens sindstilstand var forbigående og forårsaget af udefrakommende omstændigheder. Derfor blev der fastsat en samværsordning.

Forbigående sindstilstand og samværsret

En forbigående sindstilstand er en midlertidig mental tilstand, der kan opstå som reaktion på stressende eller traumatiske begivenheder. I denne sag blev klientens psykiske sårbarhed udløst af en pludselig adskillelse fra hendes spædbarn. Familieretten vurderede, at denne midlertidige tilstand ikke skulle påvirke hendes ret til samvær med barnet negativt. Dette understreger, at midlertidige mentale tilstande, især når de skyldes eksterne faktorer, ikke automatisk bør føre til begrænsninger i samværsretten. Det er afgørende at foretage individuelle vurderinger af forældres mentale tilstande og deres evne til at varetage barnets tarv.

Midlertidigt samvær og Familieretshusets rolle

Når forældre ikke kan nå til enighed om samvær, kan Familieretshuset træffe midlertidige afgørelser for at sikre barnets trivsel, indtil en endelig beslutning foreligger. I akutte situationer, hvor barnets velfærd er truet, kan sådanne afgørelser træffes hurtigt. Dette sker typisk i alvorlige tilfælde, hvor der er risiko for, at barnet lider overlast eller ikke trives.

Formålet med disse midlertidige afgørelser er at beskytte barnets tarv og opretholde stabilitet i dets liv, mens den overordnede sag behandles. Det er vigtigt at bemærke, at disse afgørelser er midlertidige og kan ændres, når der foreligger nye oplysninger eller en endelig afgørelse. Familieretshuset har også mulighed for at tilbyde børnesagkyndig rådgivning i sager, hvor der er uenighed om samvær, for at finde den bedste løsning for barnet.

Betydningen af afgørelsen

Denne afgørelse fra Familieretten fremhæver, at midlertidige mentale tilstande, især når de er forårsaget af eksterne faktorer som uventet adskillelse fra et barn, ikke automatisk bør føre til begrænsninger i samværsretten. Det understreger vigtigheden af at foretage individuelle vurderinger af forældres mentale tilstande og deres evne til at varetage barnets tarv.

Konklusion

Afgørelsen understreger, at en forbigående sindstilstand hos en forælder, især når den skyldes eksterne omstændigheder, ikke automatisk bør begrænse samværsretten. Dette sikrer, at barnets ret til kontakt med begge forældre opretholdes og respekteres, medmindre der er klare beviser for, at samvær ikke er i barnets bedste interesse. Ved at tage højde for midlertidige mentale påvirkninger undgår man unødvendige begrænsninger i forældreskabet og sikrer samtidig barnets tarv. Afgørelsen danner derfor et vigtigt grundlag for fremtidige vurderinger af lignende sager, hvor forældres mentale tilstand kortvarigt er påvirket af eksterne faktorer.