...
 

Skilsmisse og separation

Der kan opstå mange spørgsmål i forbindelse med en skilsmisse eller separation. Hos Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm forstår vi, at skilsmisse kan være en udfordrende og følelsesmæssig proces, og vores dedikerede team af advokater er her for at vejlede og støtte dig igennem forløbet.

 

 

Hvordan bliver jeg skilt/separeret?

Hvis du eller din ægtefælle ønsker separation eller skilsmisse, skal du/I udfylde en anmodning herom ved brug af MitId på Familieretshuset hjemmeside. Det er også muligt at printe et ansøgningsskema, som udfyldes og indsendes til Familieretshuset fysisk eller pr. mail.

 

Hvis I er enige om skilsmisse, kan I blive skilt uden forudgående separation, hvis følgende betingelser er opfyldt:

 

  1. I skal være enige om at blive skilt uden en separationsperiode.
  2. I skal være enige om, hvorvidt den ene ægtefælle skal betale den anden et ægtefællebidrag.
  3. Hvis I har boet sammen i en lejebolig, skal I være enige om, hvem af jer der evt. kan fortsætte med at bo i lejemålet.

 

Hvis I er uenige om skilsmissen eller ikke kan blive enige om de ovennævnte forhold, vil en anmodning om skilsmisse medføre, at I vil have en separationsperiode på 6 måneder, før Familieretshuset kan bevillige skilsmisse.

 

Det er altså muligt at udfylde og indsende en anmodning om skilsmisse til Familieretshuset, selvom din ægtefælle ikke vil medvirke hertil. Gør du dette, vil I blive indkaldt til et møde i Familieretshuset, hvor man vil forsøge at finde en løsning på de ovennævnte forhold, og såfremt dette ikke er muligt, vil Familieretshuset 6 måneder senere bevillige skilsmissen.

 

Det er et udgangspunkt, at I ved uenighed skal være separeret i 6 måneder, før der kan bevilliges skilsmisse. Der er dog en række undtagelser hertil, som gør det muligt at blive skilt uden en forudgående separationsperiode:

 

  1. I har på grund af uoverensstemmelser levet adskilt de sidste 2 år.
  2. Du eller din ægtefælle har været utro (her skal tredjeparten underskrive en speciel tredjepartserklæring, hvori det bekræftes, at tredjeparten har haft et seksuelt forhold til den af jer, der har været utro).
  3. Du eller din ægtefælle har udøvet forsætligt vold og/eller seksuelt overgreb mod den anden ægtefælle, mod jeres børn, mod familiens nærmeste pårørende eller mod andre børn.
  4. Der foreligger bigami, hvilket vil sige, at en af jer er gift med flere på samme tid.
  5. Du eller din ægtefælle har ulovligt ført jeres børn ud af landet eller ulovligt valgt at tilbageholde jeres børn i udlandet.

 

 

Hvad er en separation?

Separation og skilsmisse er to forskellige juridiske begreber, der angiver forskellige stadier på afslutningen af et ægteskab:

 

  1. Separation indebærer, at ægtefællerne lever adskilt i en periode på 6 måneder. Separation betyder, at parret ikke længere er forpligtet til at bo sammen, men de forbliver dog stadig juridisk gift. Under separationen kan ægtefællerne forhandle betingelser for ægtefællebidrag, børnefordeling og bodeling. Separationen kan være et skridt i retning af en skilsmisse eller en permanent ordning, hvor ægtefællerne fortsætter med at være juridisk gift.
  2. Skilsmisse er det endelige trin, der afslutter ægteskabet. Når der er bevilliget skilsmisse, er ægtefællerne ikke længere juridisk gift og har ingen rettigheder eller forpligtelser over for hinanden som ægtefæller. En skilsmisse kan omfatte aftaler om ægtefællebidrag, børnefordeling og bodeling, der er blevet aftalt mellem ægtefællerne eller fastlagt af retten.

 

 

Hvorfor er det en god idé med en advokat?

En skilsmisse kan være forbundet med store følelser, og der skal ofte tages stilling til mange svære spørgsmål. En advokat giver dig tryghed og en garanti for, at skilsmisseprocessen og bodelingen forløber smertefrit og effektivt med den bedst mulige aftale for dig.

 

Med en advokat på sagen sikrer du den bedst mulige aftale i forbindelse med en separation eller skilsmisse, idet advokaten vil sikre en målrettet rådgivning til dig og en løsning, der imødekommer dine særlige behov.

 

Advokaten vil indsamle oplysninger og dokumentation vedrørende både dine egne og din tidligere ægtefælles aktiver og passiver og udarbejde en bodelingsoverenskomst. Ønsker din tidligere ægtefælle ikke at medvirke hertil, vil advokaten repræsentere dig ved Skifteretten og eventuelt i det efterfølgende forløb ved en bobehandler.

 

Hos Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm er vi specialiserede inden for skilsmisse og bodeling. Vi har hele tiden fokus på, at vores klienter får den mest kvalificerede rådgivning, den bedste service, og at de føler sig trygge gennem forløbet. Det er vores kendetegn, og det værner vi meget om.

 

 

Brug for hjælp?

Vores advokater står derfor altid klar til at assistere dig i enhver sag inden for skilsmisse og bodeling.

 

Vi er altid opdaterede på loven og sikrer dig en dybdegående vurdering af dine muligheder og en god sagsbehandling.

 

Kontakt os endelig, hvis du har en sag vi kan hjælpe dig med. Servan Akat, tlf. 2258 5154, Kristian Aarsøe, tlf. 2210 1770 eller Mohammad Alloush (arabisk tolk), tlf. 9165 9408.

 

Du er også velkommen til at benytte dig af vores kontaktformular – så kontakter vi dig hurtigst muligt!

    Brug for en advokat?

    Giv os et kald på 72 14 11 15 eller udfyld formularen nedenfor - så kontakter vi dig hurtigst muligt.

    Vi har skrevet mange interessante blogindlæg
    om skilsmisse og bodeling.

    FIND DEM HER

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvordan bliver jeg skilt/separeret?

    • Hvis du eller din ægtefælle ønsker separation eller skilsmisse, skal du/I udfylde en anmodning herom ved brug af MitId på Familieretshuset hjemmeside. Det er også muligt at printe et ansøgningsskema, som udfyldes og indsendes til Familieretshuset fysisk eller pr. mail. 

    Hvad gælder der, hvis I er enige om at blive skilt?

    • Hvis I er enige om skilsmisse, kan I blive skilt uden forudgående separation, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) I skal være enige om at blive skilt uden en separationsperiode, 2) I skal være enige om, hvorvidt den ene ægtefælle skal betale den anden et ægtefællebidrag og 3) hvis I har boet sammen i en lejebolig, skal I være enige om, hvem af jer der evt. kan fortsætte med at bo i lejemålet. 

    Hvad gælder der, hvis I ikke er enige om at blive skilt?

    • Hvis I er uenige om skilsmissen eller ikke kan blive enige om de ovennævnte forhold, vil en anmodning om skilsmisse medføre, at I vil have en separationsperiode på 6 måneder, før Familieretshuset kan bevilge skilsmisse. 
    • Det er altså muligt at udfylde og indsende en anmodning om skilsmisse til Familieretshuset, selvom din ægtefælle ikke vil medvirke hertil. Gør du det, vil I blive indkaldt til et møde i Familieretshuset, hvor man vil forsøge at finde en løsning på de ovennævnte forhold, og såfremt dette ikke er muligt, vil Familieretshuset 6 måneder senere bevillige skilsmissen. 

    Hvad er forskellen på separation og skilsmisse?

    • Separation indebærer, at ægtefællerne lever adskilt i en periode på 6 måneder. Separation betyder, at parret ikke længere er forpligtet til at bo sammen, men de forbliver dog stadig juridisk gift. Under separationen kan ægtefællerne forhandle betingelser for ægtefællebidrag, børnefordeling og bodeling. Separationen kan være et skridt i retning af en skilsmisse eller en permanent ordning, hvor ægtefællerne fortsætter med at være juridisk gift. 
    • Skilsmisse er det endelige trin, der afslutter ægteskabet. Når der er bevilliget skilsmisse, er ægtefællerne ikke længere juridisk gift og har ingen rettigheder eller forpligtelser over for hinanden som ægtefæller. En skilsmisse kan omfatte aftaler om ægtefællebidrag, børnefordeling og bodeling, der er blevet aftalt mellem ægtefællerne eller fastlagt af retten. 

    Kontakt vores eksperter i skilsmisse og bodeling

    Tolk / juridisk konsulent
    Telefon:
    Mobil: