Strafferet

Du har ret til selv at vælge, hvem du vil have som forsvarsadvokat, så længe advokaten opfylder betingelserne for beskikkelse. Du har normalt mulighed for at skifte forsvarer, hvis ombeskikkelse ikke vil medføre en forhaling af sagen.

Om du selv skal betale for din forsvarer afhænger af, om du bliver dømt i retten. Hvis du bliver frifundet, eller hvis sagen bliver påtaleopgivet, betaler staten din forsvarers salær. Hvis du bliver dømt skyldig, vil staten i første omgang betale salæret men efterfølgende opkræve beløbet hos dig.

Hvor længe man maksimalt kan sidde varetægtsfængslet afhænger af, hvilken lovbestemmelse man er sigtet/tiltalt for at have overtrådt. Varetægtsfængslingen må ikke overstige 6 måneder, når sigtelsen/tiltalen angår en lovovertrædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, og varetægtsfængslingen må ikke overstige 1 år, når sigtelsen/tiltalen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover. Man kan sidde varetægtsfængslet i højst 4 uger ad gangen, hvorefter en dommer skal tage stilling til, om varetægtsfængslingen skal forlænges.

Du kan altid få besøg af din forsvarer, når du sidder varetægtsfængslet. Som udgangspunkt må du også gerne få besøg af f.eks. din familie, hvis den, der skal besøge dig, har fået en besøgstilladelse af det arresthus, hvor du sidder varetægtsfængslet. Politiet har dog mulighed for at indskrænke dine muligheder for besøg eller helt nægte dig besøg, hvis du sidder varetægtsfængslet, fordi man frygter, at du vil påvirke efterforskningen i sagen. Det samme gælder modtagelse og afsendelse af breve.

Man har krav på at få en afgørelse om varetægtsfængsling indbragt for landsretten. Dette hedder at kære. Fristen for at kære afgørelsen er 14 dage.

Man betegnes som sigtet, mens sagen er under efterforskning hos politiet. Man betegnes som tiltalt, når sagen er færdigefterforsket hos politiet, og anklagemyndigheden har truffet afgørelse om at rejse tiltale, hvilket betyder, at sagen indbringes for retten.

Sigtelse rejses af politiet, når politiets mistanke mod en person er så konkret, at der er behov for beskyttelse i medfør af retsplejelovens regler (f.eks. forsvarerbeskikkelse). Politiet har pligt til at informere en person, når der rejses sigtelse mod vedkommende.

Anklagemyndigheden rejser tiltale mod en person, hvis de vurderer, at der er tilstrækkelige beviser til, at den pågældende vil blive dømt i retten.

Når en person er blevet anholdt af politiet, skal denne inden for 24 timer efter anholdelsen stilles for en dommer, hvis politiet fortsat ønsker at tilbageholde vedkommende. Denne dommerfremstilling kaldes også grundlovsforhør, da reglen udspringer af grundlovens § 71, stk. 3. Hvis dommeren beslutter, at den anholdte skal frihedsberøves mere end de 24 timer, vil vedkommende blive
varetægtsfængslet.

Som udgangspunkt har den tiltalte pligt til at være personligt til stede under sagens hovedforhandling, og indtil sagen er optaget til dom. Retten kan dog tillade, at den tiltalte f.eks. deltager i hovedforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis tiltaltes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig, og der alene bliver spørgsmål om bøde eller fængsel indtil 1 år, konfiskation, rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstatning. I visse tilfælde kan den tiltalte også få rettens tilladelse til at forlade retslokalet, før sagen afsluttes.

Sygdom er en gyldig grund (også kaldet lovligt forfald) til, at du ikke kan vidne i retten den pågældende dag. Du vil dog højst sandsynligt skulle dokumentere din sygdom med en lægeerklæring. Dette betyder dog ikke, at du fritages fra at afgive forklaring, da din vidneforklaring højst sandsynligt vil blive rykket til en anden dag. 

I straffesager gælder princippet, at enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode. Det betyder, at  du bliver dømt, hvis retten vurderer, at du er skyldig ud over enhver rimelig tvivl. Det er således ikke tilstrækkeligt, at retten blot anser det som sandsynligt, at du er skyldig.  

Retssager er som udgangspunkt offentlige og kan overværes af alle. De fleste retslokaler er dog ikke særlig store, og derfor kan det ikke garanteres, at der er plads til alle tilhørere. Som pårørende vil det derfor altid være en god ide at kontakte retten inden en retssag for at høre, hvorvidt der er mulighed for at overvære sagen. 

Du må ikke overvære retssagen, inden du har afgivet vidneforklaring. Når du har afgivet vidneforklaring, er du som udgangspunkt velkommen til at overvære resten af retssagen. 

Som udgangspunkt har enhver pligt til at afgive forklaring for retten, hvis de er indkaldt som vidne i sagen. 

Hvis et vidne nægter at opfylde sin vidnepligt (f.eks. udebliver fra retsmødet uden lovligt forfald eller nægter at afgive forklaring), kan der anvendes tvangsmidler over for den pågældende, herunder bøder, anholdelse og i værste tilfælde forvaring. 

Sygdom er en gyldig grund (også kaldet lovligt forfald) til, at du ikke kan vidne i retten den pågældende dag. Du vil dog højst sandsynligt skulle dokumentere din sygdom med en lægeerklæring. Dette betyder dog ikke, at du fritages fra at afgive forklaring, da din vidneforklaring højst sandsynligt vil blive rykket til en anden dag.

Den tiltalte har som udgangspunkt ret til at være til stede, når du skal afgive forklaring. Kun i helt undtagelsesvise tilfælde kan retten beslutte, at tiltalte skal forlades retslokalet og i stedet placeres i et lytterum. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis det vurderes, at du ikke vil være i stand til at afgive forklaring, hvis den tiltalte er til stede. 

Som ægtefælle er du omfattet af personkredsen, der betegnes som ”parts nærmeste”. Denne personkreds har ikke pligt til at afgive vidneforklaring. Udover den tiltaltes ægtefælle kan ”parts nærmeste” være en samlever, slægtning i op- eller nedadgående linje (forældre, børn, børnebørn mv.), søskende eller andre slægtninge med en nær relation til den tiltalte. 

Du hvis du har været frihedsberøvet (f.eks. anholdt eller varetægtsfængslet) under straffesagen, og der efterfølgende sker påtaleopgivelse eller frifindelse, har du som udgangspunkt krav på erstatning. Erstatningen udgør hovedsageligt et takstmæssigt beløb og udregnes pr. dag, du har været frihedsberøvet. Udover den takstmæssige erstatning kan der kræves erstatning for f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, hvis du har mistet løn som følge af frihedsberøvelsen.   

Udover frihedsberøvelse kan andre straffeprocessuelle indgreb også danne grundlag for takstmæssig erstatning, f.eks. ransagning, visitation eller aflytning.  

I Danmark kan man som udgangspunkt anke sin dom én gang, hvilket normalt vil være fra byretten til landsretten. I helt særlige tilfælde kan det også lade sig gøre at anke landsrettens dom til Højesteret, hvilket dog kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse. 

Ankefristen for en dom er 14 dage og løber fra tidspunktet for dommens afsigelse. 

Ankes en dom efter ankefristens udløb, vil anken som udgangspunkt blive afvist. Kun i helt særlige tilfælde kan en anke tillades på trods af fristoverskridelsen. 

Får man en ubetinget straf, skal man i fængsel. Får man en betinget straf, skal fængselsstraffen ikke fuldbyrdes, hvis den tiltalte overholder visse betingelser, som fastsættes af retten. Det kan f.eks. være, at den tiltalte ikke må begå noget strafbart inden for 1 år, skal udføre samfundstjeneste eller skal deltage i misbrugsbehandling. 

For at kunne afsone en fængselsstraf med fodlænke må man maksimalt være idømt en fængselsstraf på 6 måneder. Derudover skal visse øvrige betingelser være opfyldt. Bl.a. skal boligen været egnet til afsoning, beboere i hjemmet over 18 år skal give samtykke hertil, og som udgangspunkt skal man også være i arbejde eller under uddannelse under afsoningen. 

Din arbejdsgiver vil få at vide, at du afsoner en dom med fodlænke. Dette er nødvendigt, da der skal udpeges en kontaktperson på arbejdspladsen.

Sagsomkostninger vil hovedsageligt omfatte salæret til din forsvarer. Derudover kan sagsomkostninger også omfatte udgifter til tekniske og lægelige undersøgelser, fx retskemiske erklæringer eller DNA-rapporter. 

Det er ikke muligt på forhånd at oplyse, hvad en forsvarer koster, da dette afhænger af straffesagens karakter. Retten fastsætter forsvarerens salær og beregner sædvanligvis salæret med udgangspunkt i den tid, som er anvendt på sagen, og med udgangspunkt i en timesats på kr. 1.880 med tillæg af moms, i alt kr. 2.350,00.