Advokatfirmaet er ejet af advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm, som er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er medlem af Advokatsamfundet. Alle advokater ansat i firmaet er beskikket af Justitsministerier og medlemmer af Advokatsamfundet.
Ansvarsforsikring
Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm har tegnet lovpligtig ansvarsforsikring med garantiordning hos HDI Gerling under policenr. VAS1301087. Den lovpligtige ansvarsforsikring med garantiordning er gældende, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.
Salær
Salærfastsættelsen sker som et fast salær. Hvis sagen derimod har en særlig karakter, sker salærfastsættelsen bl.a. ud fra kriterier som tidsforbrug, det forbundne ansvar, sagens resultat, arbejdets omfang og vanskelighed.
Klientmidler
Alle klientmidler administreres efter Advokatsamfundets regler og indsættes på en klientkonto. Renter, der tilskrives i perioden pengene opbevares, tilfalder klienten i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler for klientkonti. I følge Hvidvaskloven er vi forpligtede til at videregive kunders identitetsoplysninger til pengeinstitutter ved forespørgsel.
Hvidvaskloven
Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm er omfattet af hvidvaskloven (lovbekendtgørelse nr. 389 af 15. april 2011). Formålet med hvidvaskloven er at forebygge hvidvask og finansiering af terrorisme.
Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm indhenter og opbevarer oplysninger om nye klienters identitet, idet klienterne skal udlevere kopi af kørekort eller pas samt sygesikringsbevis ved en sags opstart. Vi er forpligtet til at opbevare disse informationer minimum 5 år fra kundeforholdets ophør. Vi opbevarer disse informationer i overensstemmelse med persondataforordningen.
Fortrolighed
Vi behandler alle oplysninger, vi modtager fra vores klienter fortroligt. Alle medarbejdere har skrevet under på, at de ikke videregiver fortrolige oplysninger fra Advokatfirmaet.
Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem
Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm er ydermere omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik jf. Retsplejelovens § 126, herunder de advokatetiske regler.
Læs de fulde forretningsbetingelser for Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm her.