Testamente

Testamente

- vores ekspertise

Vi kan hjælpe dig, hvis du skal have udarbejdet et testamente.

Fast pris på testamente er 4.400 kr. inkl. moms (i forbindelse med køb af fast ejendom er prisen 3.900 kr. inkl. moms).

Klik på et af de links i den blå kasse til højre, for at læse om din situation.

http://advokatfirmaet-ge.dk/sites/default/files/styles/topimage/public/Testamente_advokat.jpg?itok=NIQnRNpZ
Klik på din situation
I er samlevende og har fælles børn eller sammenbragte børn

Hvis I ikke vil til præsten, må I til advokaten.

Er I samlevende og ikke opretter et testamente, vil I ikke arve hinanden. Da I har børn sammen, vil børnene arve afdødes arv.

Derfor er det en meget god idé at få oprettet et udvidet samlevertestamente, særligt når I køber fast ejendom sammen, da I vil kunne sikre, at længstlevende arver førsteafdøde, og således at længstlevende ikke skal forlade hus og hjem.

I vil som samlevende kunne ligestilles som ægtefæller, dog vil I skulle betale arveafgift på 15% og kan ikke sidde i uskiftet bo.

Da førsteafdøde efterlader sig børn eller andre livsarvinger, kan I ved oprettelse af udvidet samlevertestamente højest bestemme, at den længstlevende skal arve 7/8 af førsteafdødes formue. Ved et gensidigt testamente vil I højest kunne bestemme, at den længstlevende skal arve 3/4 af førsteafdødes formue.

Derudover vil I kunne bestemme ved det udvidede samlevertestamente, at den længstlevende skal have følgende fordele:

  • ret til forlods at udtage genstande, som udelukkende den længstlevende personligt bruger, men som tilhører førsteafdøde.
  • ret til at supplere arven op, så den længstlevende samlet har en nettoformue på 740.000 kr. (2017-niveau) inkl. forsikringssummer efter førsteafdøde.
  • fortrinsret til at udtage genstande inden for arven efter førsteafdøde.
  • ret til arvehenstand.

Vi vil anbefale dig at få udarbejdet et udvidet samlevertestamente, særligt hvis I vil sikre jer, at længstlevende ikke skal gå fra hus og hjem, hvis en af jer dør.

I er samlevende og har ikke børn

Hvis I ikke vil til præsten, må I til advokaten.

Er I er samlevende og ikke opretter et testamente, vil I ikke arve hinanden. Da I ikke har børn sammen, vil afdødes forældre arve.

Derfor er det en meget god idé at få oprettet et udvidet samlevertestamente, særligt når I køber fast ejendom sammen, da I vil kunne sikre, at længstlevende arver førsteafdøde, og således at længstlevende ikke skal forlade hus og hjem.

I vil som samlevende kunne ligestilles som ægtefæller, dog vil I skulle betale arveafgift på 15% og kan ikke sidde i uskiftet bo.

Ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente vil I kunne bestemme, at den længstlevende skal arve alt, hvad førsteafdøde efterlader sig, da førstafdøde ikke har børn eller andre livsarvinger.

Derudover vil I kunne bestemme ved det udvidede samlevertestamente, at den længstlevende skal have følgende fordele:

  • ret til forlods at udtage genstande, som udelukkende den længstlevende personligt bruger, men som tilhører førsteafdøde.
  • ret til at supplere arven op, så den længstlevende samlet har en nettoformue på 740.000 kr. (2017-niveau) inkl. forsikringssummer efter førsteafdøde.
  • fortrinsret til at udtage genstande inden for arven efter førsteafdøde.
  • ret til arvehenstand.

Vi vil anbefale dig at få udarbejdet et udvidet samlevertestamente, særligt hvis I vil sikre jer, at længstlevende ikke skal gå fra hus og hjem, hvis en af jer dør.

I er gift og har fælles børn eller sammenbragte børn

Er I gift og har fælles børn eller sammenbragte børn, så vil den længstlevende arve halvdelen af førsteafdødes formue, hvis ikke I har oprettet et gensidigt testamente. Den resterende halvdel af førsteafdødes formue vil de fælles børn eller førsteafdødes sammenbragte børn arve ligeligt. Det kan betyde, at længstlevende skal gå fra hus og hjem, for at de fælles børn eller førsteafdødes sammenbragte børn skal kunne få deres arv.

Hvis der er tale om sammenbragte børn og førsteafdøde dør, så skal førsteafdødes sammenbragte børn give samtykke til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo, således at der ikke skal ske fordeling af arv efter førsteafdøde, men først ved længstlevendes død. Hvis førsteafdødes sammenbragte børn ikke giver samtykke, samt der ikke er oprettet et gensidigt testamente, så skal arven udredes med det samme, når førsteafdøde dør.

Hvis I har fælleseje i jeres ægteskab, så vil længstlevende ved førsteafdødes død få halvdelen af førsteafdødes formue førend arven udredes. Dernæst vil I ved at oprette et gensidigt testamente kunne bestemme, at længstlevende skal arve 3/4 af arven efter førsteafdøde. Samlet set vil længstlevende så arve 7/8 af førsteafdødes formue, og således vil længstlevende kunne få 15/16 af jeres samlede formue. Det vil oftest betyde, at længstlevende ikke skal gå fra hus og hjem, for at de fælles børn eller førsteafdødes sammenbragte børn skal kunne få deres arv.

Vi vil anbefale dig at få udarbejdet et gensidigt testamente, særligt hvis I vil sikre jer, at længstlevende ikke skal gå fra hus og hjem, hvis en af jer dør.

I er gift og har ikke børn

Er I gift uden at have børn sammen, så vil den længstlevende arve hele førsteafdødes formue, hvis ikke I har oprettet et gensidigt testamente. I kan hver især ved et gensidigt testamente bestemme over 3/4 af jeres egen formue til fordel for andre end jeres ægtefælle.

Vi vil anbefale dig at få udarbejdet et gensidigt testamente, hvis I vil bestemme over jeres formue til fordel for andre end jeres ægtefælle.

Du er enlig og har børn

Er du enlig med børn, så vil dine børn i første omgang arve. Er dine børn døde, vil dine forældre arve. Såfremt dine forældre er døde, så vil dine søskende arve. Hvis du opretter et ensidigt testamente, så kan du selv bestemme over 3/4 af din egen formue til fordel for andre end dine børn, og fuldt ud over hele din formue til fordel for andre end dine forældre eller søskende.

Vi vil anbefale dig at få udarbejdet et ensidigt testamente, hvis du vil bestemme over din formue til fordel for andre end dine børn, forældre eller søskende.

Du er enlig og har ikke børn

Er du enlig uden børn, så vil dine forældre i første omgang arve. Er dine forældre døde, vil dine søskende arve. Såfremt du ingen søskende har, så vil dine søskendes børn arve. Hvis du opretter et ensidigt testamente, så kan du selv bestemme, hvem der skal arve din formue frem for dine forældre, søskende eller søskendes børn.

Vi vil anbefale dig at få udarbejdet et ensidigt testamente, hvis du vil bestemme over din formue til fordel for andre end dine forældre, søskende eller bedsteforældre.

Vores eksperter i Testamente

Advokat
Telefon:
86 92 33 00
Mobil:
22 10 17 66
Sagsbehandler
Telefon:
86 92 33 00
Mobil:
22 10 17 69
Sagsbehandler
Telefon:
86 92 33 00
x
x

Skriv en besked til